Af Lene Memborg

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen invitere til en ny demonstration foran rådhuset nu på torsdag den 3.oktober klokken 16.00 – 18.00

Så på dagen for Esbjerg Byråds 1.-behandling af det kommunale budget gør forældrebevægelsen opmærksom på, at der er forventninger til politikernes prioritering af børnene. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (v) forstår ønsket, men advarer om, at der ingen penge er.

Der er endda på forhånd lagt op til voldsomme nedskæringer på budgettet, det seneste estimat af provenuet efter, at konsekvenserne af årets økonomiaftale imellem Kommunernes Landsforening (KL) og S-regeringen er regnet igennem af Esbjerg Kommunes egen økonomiafdeling, ender på et rundt nul, fordi Esbjerg Kommunes økonomi ikke balancere med mellem 150-160 millioner kroner om året.

Derfor advarer borgmesteren også mod at tro, at Esbjerg Byråd kan omsætte de mange løfter fra folketingsvalget til virkelighed. Det på trods af at der i den nye kommuneaftale står, at der skal indfases lovbundne minimums-normeringer frem mod 2025 vel og mærket med start allerede næste år i 2020.

#HvorErDerEnVoksen Demonstrationen

  • Torsdag den 3. oktober klokken 16.00-18.00 indkalder forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen hele Esbjerg til en ny demonstration foran rådhuset. Formålet med demonstrationen er at lægge pres på byrådspolitikerne i forbindelse med deres første behandling af budgettet, der starter i byrådssalen klokken 17.00.
  • Demonstrationen torsdag finder sted samtidig med en anden demonstration arrangeret af Esbjerg Samarbejdet, men ifølge en af tovholderne på forældrebevægelsens demonstration er man blevet budt velkommen af Esbjerg Samarbejdet, der også har minimums-normeringer på deres dagsordenen.
  • Esbjerg Samarbejdet, som Alternativet, Enhedslisten, LO Vest, Radikale Venstre, SF og S i Esbjerg-Fanø står bag, demonstrerer for færre elever i klasserne, minimums-normeringer, tidlig beskæftigelsesindsats samt flere aktiviteter for ældre.