Af Jan Poulsen

I den forløbne uge præsenterede Samsung sin Galaxy S21-serie, der blandt andet betyder et farvel til den medfølgende lader, ledningsmikrofonen og muligheden for at sætte et hukommelseskort i telefonerne. Der kom også nye in-ear-hovedtelefoner kaldet Galaxy Buds Pro.

De nye telefoner har et større udvalg af farver end tidligere generationer af samsung telefone, og allerede der vinder de faktisk lidt. Samtidig er de visuelt forbedrede og virker mere elegante.

S21 serien består af 3 varianter,

Galaxy S21 og S21+ samt selvfølgelig en S21 Ultra, der som navnet indikerer, er større end de to andre varianter.

Samsung Galaxy S21+ og S21 Ultra har begge Gorilla Glass Victus på for- og bagside. Victus-glasset tåler fald fra to meters højde og modstår ridser bedre end Gorilla Glass 6, dog har S21 plastik på bagsiden. Det er dog ikke noget man bemærker, eller behøver bekymre sig om. Samtidig er bagsiderne matte, hvilket absolut er en fordel, hvis man har små fedtede fingre i hjemmet. Telefonerne ser nemlig ikke så hurtigt snavsede og fedtede ud ved brug.

Kameraerne har ikke ændret sig meget, men softwaren har fået et godt skru til den bedre side.

Man får forskellige muligheder for at lave kreative filmklip, og samtidig kan man skifte mellem objektiveren, hvilket igen giver flere muligheder.

Alle modeller kører på Samsung Exynos 2100 processoren, der i forhold til 2020-modellerne yder 30 procent bedre på computerkraften og hele 40 procent mere på grafikdelen, mens strømforbruget er faldet

De tre modeller kan købes i Danmark fra fredag 29. januar, mens de nye Galaxy Buds Pro-hovedtelefoner allerede er på markedet herhjemme.