Af Redaktionen

Julefreden har sænket sig i alle de danske hjem, og de uundgåelige samtaler om planerne for nytårsfesten er startet. Mange har allerede lagt planer for årets sidste dag, imens andre stadig mangler nogle at hoppe ind i det nye år sammen med. Det vil Boblberg.dk hjælpe med, og de har derfor i år lanceret Nytårsvenner.dk på baggrund af den store efterspørgsel fra deres +400.000 brugere.

”Nytår” er lige nu det mest søgte ord blandt Boblbergs + 400.000 brugere, og de har derfor lyttet til brugernes efterspørgsel og lanceret Nytårsvenner.dk – en ny mulighed til at finde nye mennesker at fejre nytåret med. På Nytårsvenner.dk opretter man sig med en gratis og uforpligtende bruger, hvor man herefter får adgang til de mange nytårsbobler, der allerede søger efter et nytårsfællesskab. På platformen kan man både skrive til nytårsboblerne og oprette sin egen nytårsbobl, hvor man kan specificere, hvad det er, man søger.

Over 7.500 danskere har allerede tilsluttet sig nytårsuniverset

Nytårsvenner.dk er der allerede over 7.500 danskere, der har tilsluttet sig, hvilket i den grad understreger behovet for en platform, hvor man kan finde nogle at fejre nytår sammen med. Grundene til hvorfor man søger et nytårsfællesskab, er mange. Nogle vil blot møde nye mennesker. Nogle søger efter andre familier med børn for at give dem et godt og uforglemmeligt nytår. Andre bor alene og mangler måske kontakt til familie og venner. Og ikke mindst er der dem, som bare gerne vil åbne deres hjem til gavn for dem, der står udenfor fællesskabet.

”Vi er overvældet over tilslutningen og behovet for at finde fællesskaber til nytår. Allerede nu er tallet rekordhøjt, og vi forventer en voldsom stigning særligt mellem jul og nytår.”

– Rasmus Stæhr, medstifter af Boblberg.dk og Nytårsvenner.dk