Af Camilla Uth Fotos: KomEsbjerg
Vi kender alle den røde støvle, der hænger og vajer over skomagerforretningen Torvegade 56. Her har Henrik Kulmbak til huse, 28 år på samme adresse og kendt og respekteret for sit gode håndværk.
Skomagerfaget er et af de ældste håndværk i Danmark, og det kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, men over tid er det med at lave sko blevet overtaget af industrien, og de få skomagere der er tilbage i Danmark, laver ikke kun sko, de laver blandt andet nøgler og diverse andre småting. Henrik reparerer udover sko og støvler også lædertasker. Der findes dog ortopædskomagere, for det er ikke alle, der kan bruge industrifremstillet fodtøj, nogle har skævheder, fejlstillinger eller andre deformiteter, der kræver en vis ekspertise, for at det givne problem kan afhjælpes bedst muligt.
Det er en oplevelse at komme ind i Henriks butik, for her er der virkelig meget at kigge på. En af de første ting man får øje på, er den gamle læst, der står i vinduet. Henrik fortæller, at det for år tilbage var normalt, at man havde en læst derhjemme, så man selv kunne reparere sine træsko, for der var en tid, hvor træsko var et normalt stykke fodtøj, og Henrik har da også træsko på hylderne, men som han siger, så får han dem ikke solgt, for de sikkerhedssko man kan købe i dag, har udkonkurreret træskoene.
En skomager med hang til god mad
Henrik har en forhistorie som kok, han har balanceret med gryder og pander på både Den røde okse i Esbjerg samt Hotel Dagmar i Ribe, men da hans far, skomager Peter Kulmbak blev syg, gik Henrik i voksenlære og overtog derefter farens forretning.
En god og velrenommeret skomagerforretning der før havde til huse i Nørregade, men som nævnt nu ligger i Torvegade, Navnet Kulmbak er kendt for godt håndværk, og det gode håndværk er flyttet med til Torvegade.
Henrik gik i voksenlære i 1996 og han er glad for at være selvstændig, – jeg er glad for mit job, og jeg er glad for at arbejde alene, jeg har prøvet at have medarbejdere ansat, men det gik bare ikke fortæller han, og adspurgt om hvor mange sko han har haft i hænderne gennem årene griner han og svarer mange!
-Jeg kan godt lide at få ting til at se godt ud, fortæller Henrik, og der er ingen tvivl om, at han elsker sit håndværk, at bliver lavet med en forkærlighed for materialet og med en grundighed, man ikke ser ret mange steder, for Henrik, sætter en stor ære i at gøre sit håndværk ordentligt. – Jeg laver flest damesko, fortæller han, og det er egentlig ikke så underligt, da damer nok har flere sko end de fleste mænd, men der er da også herresko at finde ved maskinerne og på hylderne, for her står de, både de sko der afventer reparation, men også de, der er blevet repareret, og de er blevet sirligt pakket ind for ikke at blive støvede, og derudover har de fået et nummer, så de kan finde tilbage til rette ejermand eller kvinde.
Der er forskellige maskiner og værktøjer i værkstedet i bagbutikken, der er læsten, symaskinerne, skæremaskinen, udblokningsmaskinen, der fungerer ved at læderskoen eller støvlen får noget udblokningsvæske så læderet kan udvide sig gradvist på udblokningsmaskinen, derved får skoen eller støvlen en bedre pasform. Hvis man aldrig har prøvet at få sine sko passet til, kan det anbefales, for så passer de som hånd i handske, det anbefales dog at materialet er læder.
Et uddøende håndværk
Skomagerfaget er uddøende, skomagerlauget som holder generalforsamling en gang om året tæller da også kun 18 betalende medlemmer, så det er en lille forsamling. – Det har jeg det ikke godt med, jeg har ikke råd til en lærling, og derudover er interessen for faget også dalende, siger Henrik.
Det er egentlig lidt trist at tænke på, for der er ikke noget som et par ordentlige sko, der sidder godt på foden, og håndlavede sko findes da også stadigvæk, men de er selvfølgelig noget dyrere, end de man kan købe fra industrien. Men ser man tingene i det store perspektiv og ser hvor længe sådan et par håndlavede sko kan holde med den rigtige pleje og pasning, så er det ikke usandsynligt, at de kan overleve de fleste sneakers og andre nymodens stykker fodtøj, for godt håndværk er og bliver godt håndværk.
Henrik har ingen interesse i at opgive sit fag, han nyder arbejdet med de mange sko, støvler og tasker, han nyder at være herre i eget hus og selv sætte sin dagsorden. – Jeg bliver ved så længe helbredet holder, siger han med et smil. Det er der mange i Esbjerg der er glade for, og er man i tvivl om det, kan man bare kigge på mængden af sko der står på hylderne. Der er mennesker der sværger til det gamle håndværk, den gode betjening og ikke mindst servicen, så lad os håbe, at Henriks helbred holder mange år endnu.