Af Redaktionen Kilde: DR Nyheder

Fortsætter vi med at holde social afstand, når butikker og flere skoler åbner fra idag, kan sundhedsvæsnet formentlig følge med. Men slækker vi for meget på anbefalingerne om at holde afstand og ikke mødes mere end fem personer, kan vi være tvunget til at lukke ned igen ret hurtigt.
Vores sociale adfærd bliver nemlig den helt afgørende faktor, når genåbningen af det danske samfund begynder- særligt i Vestjylland, Nordjylland og på Bornholm.

Det en forudsætning i regeringens plan, at vi fortsætter med at efterleve restriktionerne på samme niveau som i årets første måneder. Desværre ser det ud til at danskerne allerede er begyndt at slække lidt på det hele og se flere mennesker, viser HOPE-projektet, der følger danskernes coronaadfærd.

Det kan blive den helt store joker i den kommende tid, forudser Viggo Andreasen, der er lektor og forsker ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

– Vi sigter mod, at sygehusene skal have omkring 900 indlagte, når epidemien topper (midten af april, red.), men det er under forudsætning af, at vi opfører os lige så fornuftigt som i januar og første halvdel af februar. Hvis vi slækker på det, så vokser epidemiens størrelse, og den vokser ret hurtigt, siger han.

Vi lukker op på et tidspunkt, hvor vi ved, at det vil føre til mere smitte. Det er en slags afdragsmodel, hvor vi skal betale senere.
– Hvis vi skal kunne tillade os yderligere åbninger, er det ekstremt vigtigt, at de andre ting, vi har som forudsætning for en genåbning, ikke skrider. Det vil sige, at vi stadig følger de gode råd om hygiejne og afstand.

Viggo Andreasen er dykket lidt ned i det, der hedder referencekontakttallet. Det er et tal, hvor den gamle variant af coronavirus – og altså ikke den britiske variant B117 – er regnet ind, og hvor der ikke er taget højde for, at de yngste elever er tilbage i skole.

– Det tal ser ud til at være omkring 0,8. I planen for genåbningen har man regnet på, at det skulle ligge på mellem 0,75 og 0,8, så vi er oppe i den allerøverste ende af det genåbningsgrundlag, der har været arbejdet med. Der er bestemt ikke meget plads til at slække på den sociale adfærd, siger Viggo Andreasen.

– Det er lidt spændende, hvor mange der opfatter de her genåbninger som et tegn på, at man også i andre sammenhænge kan slappe af. Hvis det sker, så er man nok nødt til at lukke lidt ned igen, siger forskeren.

Den genåbning, der sættes i gang i dag, er noget anderledes, end da vi efter første bølge af coronavirus sidste forår åbnede for samfundet igen. Dengang var coronaepidemien på vej ned, og vi så ind i en meget lang periode, hvor vi kunne regne med, at virus var meget mindre smitsom.
Sådan forholder det sig ikke denne gang, påpeger Viggo Andreasen.

– Vi lukker op i en periode, hvor epidemien faktisk er i vækst, og hvor vi ved, at der går et sted mellem fire og otte uger, før vi kan regne med, at vejret er med os, og vaccinerne begynder at blive så udbredte, at de kan hjælpe os. Vi lukker op på et tidspunkt, hvor vi ved, at det vil føre til mere smitte. Det er en slags afdragsmodel, hvor vi skal betale senere, siger han.

Vaccinerne vil hjælpe os i den kommende tid, fordi de ældste og mest udsatte bliver beskyttet, men det er fortsat uklart, hvor hurtigt udrulningen kommer til at gå i den kommende tid.

– Vi står forholdsvis godt med vaccinerne, fordi vi har fået beskyttet dem, der har allerstørst risiko for at dø af corona. Men vi har en hel del tilbage, som er i risiko for at skulle på hospitalet. Og jeg har svært ved at sige noget klogt om, hvornår vaccinerne kommer. Det skifter hele tiden, siger Viggo Andreasen.

Christine Stabell Benn, der er epidemiolog og professor på Syddansk Universitet, ser ikke samme behov som andre eksperter for at holde smitten under så stram kontrol.
Ifølge hende er der eksempelvis ikke nogen argumenter for at fastholde lukningen af skolerne de fleste steder.

– Jeg ser masser af argumenter for at åbne, for vi har nogle børn, der i den grad mistrives. Jeg er af den opfattelse, at vi godt kan tillade ganske meget smitte i samfundet, så længe vi har styr på de sårbare grupper.

– Mit hovedbudskab er at sørge for at få beskyttet de ældre og sårbare i den her genåbning – og lade være med at prioritere kræfterne hos børnene med en podepind. Jeg er meget ked af, at vi skal til at teste løs på små børn. Jeg synes, det er overgreb, siger Christine Stabell Benn.

Hun henviser til, at de norske myndigheder har frigivet tal, der viser, at smitten ikke drives fra skolerne. Samtidig peger Christine Stabell Benn på de negative effekter ved smittespredningen, der kan være ved en fortsat nedlukning.

– Med nedlukningen dirigerer vi i virkeligheden smitten hen, hvor den gør mest ondt, nemlig i husstandene, hvor folk bor sammen og går op og ned af hinanden hver dag og smitter hinanden med store doser af virus, siger professoren.

Hun så gerne, at vi lukker op på en måde, hvor vi kan måle på effekten samtidig. For eksempel som det nu planlægges ved at teste effekten af være tilskuer til fodboldkampe.

– Lad os få nogle tal på, hvad det betyder, siger Christine Stabell Benn.