Af Redaktionen

Antallet af boligområder på regeringens ghettoliste er næsten halveret siden 2019. Det er konklusionen, efter regeringen netop har offentliggjort den årlige opgørelse over boligområder, der kan klassificeres som ghettoer.

Sidste år opfyldte 28 boligområder ghettokriterierne for at blive defineret som ghetto. I år er antallet faldet til 15.
Ikke uventet er Stengårdsvej her i byen, stadig på alle 3 lister der deles i Ghetto, hård ghetto og udsatte boligområder, samtidig findes Hedelundsgårdparken også på listen over udsatte boligområder.
Eftersom Stengårdsvej er klassificeret som hård ghetto, og dermed altså har været på listen i 5 år eller mere, skal der udarbejdes en udviklingsplan, der er dog gang i forskellige tiltage i området.

Boligministeriet oplyser, at årsagen til det faldende antal boligområder på ghettolisten skal findes i primært to af ghettokriterierne. Dels er der er et fald i andelen af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, dels er der færre dømte i boligområderne. Dette kan hænge sammen med de udviklingsplaner der allerede er under afvikling i mange af de berørte kommuner.

Aldersrogade København
Mjølnerparken København
Tingbjerg/Utterslevhuse København
Tåstrupgård Høje-Taastrup
Nøjsomhed/Sydvej Helsingør
Ringparken, Slagelse Slagelse
Motalavej Slagelse
Solbakken mv Odense
Vollsmose Odense
Nørager/Søstjernevej m.fl Sønderborg
Stengårdsvej Esbjerg
Sundparken Horsens
Skovvejen/Skovparken
Bispehaven Aarhus
Gellerupparken/Toveshøj Aarhus