Af Redaktionen

Fastfoodkæden Sunset Boulevard har valgt at lukke sin restaurant i Kongensgade i Esbjergs midtby med virkning fra årsskiftet.

Det bekræfter kædens administrerende direktør Jens Broch. Det skyldes at restaurantens placering og potentiale ikke lever op til ambitionerne, og altså ikke det seneste år hvor corona nedlukningen har domineret landet.

Restauranten i Esbjergs gågade åbnede som den anden restaurant i kæden tilbage i 1997, og den lever ikke længere op til hverken potentiale eller placering i forhold til kæden ambitioner, oplyser Jens Broch til jv

Det betyder dog ikke at esbjergenserne ikke kan nyde et måltid fra den populære restaurant. De skal bare bevæge sig lidt længere efter den.

Sunset Boulevards restauranter i henholdsvis Storegade og Esbjerg Storcenter bliver nemlig ikke lukket. Disse to restauranter drives af franchisetager Kim Dahl, som for cirka halvandet overtog driften af de tre restauranter i Esbjerg, der nu altså er reduceret til to.