Af Sabina Schmidt Kilde: Illustreret Videnskab
Har du også prøvet at blive total forvirret, når din medpassager siger ”drej til højre her”? Så er du bestemt ikke den første. For op mod hver fjerde er faktisk højre-venstre-konfus.
Højre og venstre er et menneskeligt konstrueret begreb, som giver rigtig god mening i en by – tænk bare på New Yorks snorlige gader.
Men hvis vi bevæger os uden for byerne, giver det straks langt mindre mening.
Opstået med byerne
Højre-venstre-begrebet er nærmere bestemt et vestligt begreb, der er
opstået sammen med byerne.
Man ved fra forskning, at voksne fra en vestlig kultur vælger højre-venstre-begrebet, når de skal orientere sig, mens små børn og ikke-vestlige voksne vælger verdenshjørnerne at orientere sig ud fra – det samme gør sig gældende for flere abearter!