Af Redaktionen – Video: videnskab.dk;youtube.com

Der findes mange myter på nettet om kost og vaner, men hvordan skelner man sandt fra falskt?
YouTube-kanalen Tjek har undersøgt tre store kostmyter, og om de har noget at være i. Tjek har til formål at oplyse danske unge om forskningsbaseret videnskab, og er startet af Videnskab.dk.

Er det giftigt at spise mere protein, end din krop kan optage?

der er ingen grund til at gå i panik, hvis du propper dig med protein.
Nej, hvis du spiser mere protein, end din krop kan optage, bliver det overskydende protein omdannet til ekstra energi og ammoniak.
Nyrerne sørger for at din krop skiller sig af med ammoniakken, derfor skal man passe på sit proteinintag hvis man ligger syg med svage nyrer.

Kan man spise fedt, når man skal opbygge muskler?

Ja, man skal spise fedt for at opbygge muskelmasse. Det er især de lange omega-3 fedtsyrer, som især findes i fisk, som er gode til formålet. Det er fordi danskerne generelt får for lidt omega-3 i forhold til indtaget af omega-6 fedtsyrer, som der findes meget af i olie, færdigretter og junkfood. En ubalance mellem indtaget af disse kan mindske kroppens udskillelse af testosteron, som hjælper med at opbygge muskelmasse.

Er det usundt at spise gluten?

Du har måske hørt, at du skal undgå fødevarer der indeholder gluten. Men gluten er et protein som findes i mange kornsorter, og det kan derfor være svært at indtage en sund mængde fibre, hvis du helt udelukker gluten, og dermed disse kornsorter, fra din kost (Dog findes der varer hvor gluten er blevet fjernet).
Nogle mennesker er allergiske overfor gluten, og skal derfor selvfølgelig ikke spise det, men det anslås til kun at være omkring 1% af danskerne. Men nogle kan også opleve glutensensitivitet, som kan give en oppustethed, efter indtagelsen af gluten. Tilhører du ikke en af disse to grupper, er gluten dog uskadeligt for dig.