Af Redaktionen   Kilde: Stop Spild Af Mad   Foto: Michael Bring-Nielsen

I januar, efter julen, er vores pengepunge noget slankere og sidebenene er noget tykkere. Set i lyset af stigende forbrugspriser på fx. el, varme og benzin samt den fortsatte usikkerhed pga. Coronavirus (COVID-19) er det en god idé at spare, hvor man kan.

Mindre madspild er en af de mest lavt hængende frugter at tage fat i – for både klimaet, men også for din egen pengepung. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan en gennemsnitsfamilie nemlig spare ca. 7.200 kr. om året ved at sætte skraldespanden på slankekur.

Derfor har Danmarks største bevægelse mod madspild, forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som har været på banen i snart 14 år, sammensat en ultimativ guide til at få din mad til at undgå madspild og få din mad til at række længere. Guiden kommer her.

Derhjemme i køkkenet:

Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld – hvis du husker at udnytte al maden. På et år kan din husholdning ifølge Landbrug & Fødevarer spare op mod 7.200 kr. På 10 år er det altså en god opsparing på 72.000 kr. Mindre madspild betyder, at du sparer dine penge, sparer din tid og samtidigt sparer miljøbelastningen.

Gør som supermarkederne – hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på maden og du husker at bruge maden op først.

Brug FIFO-metoden – en FIFO metode (First In First Out) handler om intelligent lagerstyring. Når du har købt nye madvarer, skal du placere disse bagerst på hylden. Og de ting, som står på hylden i forvejen, skubbes frem. Derved bruger du altid maden, som har stået længst tid på hylden, fremfor at sætte alt nyt forrest.

Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav central plads til dine rester og indtænk brug af resterne i al din madlavning, uanset om det er hverdagsmad, gæstebud eller en påske/julefrokost. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden husker dem og er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.

Rester skal ikke skubbes frem i tiden – det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme også have en plan med dem. Hvis du har en ”jeg gemmer rester, så jeg nok kan bruge dem i morgen” indstilling, bliver i morgen hurtigt til overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet – så har du skabt et større incitament til at bruge dem. Det er vigtigt at have intentionen om at bruge madresterne. Har du en plan med dine madrester allerede fra starten af, bliver du også mere tilbøjelig til at bruge dem.

Kilder:

Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen og altomkost.dk