Af Lene Memborg

En ny økonomisk inspirationsbog har set dagens lys – og udkommer idag! Bogen hedder Money Makeover Mindset – skab et liv med penge nok!

Forfatteren Carina Svendsen har mere end 10 års erfaring fra den hårde inkassobranche, derudover erfaring med selv at stå i gæld til op over halsen, og med bogen ønsker hun at vise og lære andre at det KAN lade sig gøre, og at man ikke behøver være bundet af gæld, eller dårlig økonomi resten at sit liv, at der ER lys for enden.

KomEsbjerg tog en snak med den spændende forfatter, underviser og rådgiver der er ærlig, lige til og i det hele taget ukompliceret at snakke med, selv når det gælder det ømtålige emne penge! For hendes egen historie har ikke just været en dans på roser:

-For mig er det vigtigt, at folk får et kærligt forhold til deres penge, så de kan skabe en ny version af deres økonomi.

Men har mit liv så altid været perfekt, når det kom til økonomi? Bestemt ikke, jeg har prøvet at stå med en skattegæld på kr. 180.000, da jeg var yngre. Stævningsmanden har også ringet på hos mig, da jeg var nødt til at lukke et firma ned.

Så jeg ved, om nogen hvordan det føles, når det hele bare bliver alt for meget, og løsningen er umulig at få øje på.

Men så blev jeg stædig…  

-Da jeg først opdagede, hvor afgørende påvirkning vores følelser har på vores økonomi, begyndte jeg at arbejde med mit eget syn på penge. Jeg var fast besluttet på, at en stor gæld ikke skulle ødelægge min økonomi for altid, for det var slet, slet ikke sådan jeg havde forestillet mig, at jeg skulle leve mit liv. Jeg havde ikke lyst til at min økonomi skulle holde mig tilbage for at opleve de ting, som jeg drømte om.

Jeg begyndte at se på, hvordan mine tanker og følelser holdt mig tilbage og nede i mit forhold til min økonomi, fordi jeg var lammet af frygt og ikke anede, hvordan jeg nogensinde skulle komme af med min gæld uden at sætte mit liv i stå og bare knokle for at skaffe penge. Det var drænende og udmattende konstant at tænke på penge.

Det blev klart for mig, at hvis jeg blev ved med at se på mine penge og min økonomi med en følelse af frygt for, at det aldrig ville blive bedre og angst for, at det måske kunne blive endnu værre, så ville mit liv og min hverdag blive mindre og mindre dag for dag. Jeg ville ende med at skrumpe ind til en person, der bare forsøgte at overleve siger hun eftertænksom.

Tog en beslutning

Min redning blev den konflikt jeg konstant mærkede samtidig for en del af mig sagde: Det behøver ikke at være sådan her. Så jeg tog en beslutning, blev stædig og insisterede på at finde en vej ud, som ikke skulle være en straf, men blot en rejse ud på den anden side.

Og det er lige præcis dén rejse og de mange erfaringer jeg fik med mig undervejs, krydret med mere end 10 år i inkassobranchen, som gør jeg i dag kan tale om penge og økonomi på et niveau, som trænger ind til folk på en helt ny måde, siger hun og fortsætter:

-Vores syn på vores penge og vores forhold til vores økonomi trænger i den grad til at få pudset brillerne. Det er en forældet måde at betragte tingene på, hvor det ofte handler om at samle sammen og håbe, at det er nok til at overleve. Så undervejs glemmer vi at leve, virkelig leve, og nyde vores liv – sammen med vores penge og vores økonomi.

I dag lever jeg et liv, hvor penge er med til at give mig oplevelser hver eneste måned. For mig er penge nu et middel til at købe de ting, jeg gerne vil have og opfylde de drømme, der tidligere var utænkelige for mig. Jeg elsker at nyde livet og de mange muligheder penge giver mig, efter jeg overtog styringen af min egen økonomi – i stedet for at lade pengene styre mig.

”Mit speciale er at give dig et personligt forhold til
dine penge og din økonomi, så de bliver en
naturlig og let del af din hverdag”

Der er mange, der tror, at de skal vide ALT om økonomi, før de kan få styr på deres penge. Jeg kan med lettelse fortælle dig, at det er en løgnehistorie. I virkeligheden er der kun ganske få ting, som du skal fokusere på, så du får overblik over din økonomi og kan begynde din egen nye rejse.

Du kan læse mere på Carina Svendsens side: Kend dinepenge.dk

-Desværre er mange vokset op med, at penge ikke er noget, man har, og derfor kender de kun den side af sig selv, som mangler penge. Det bliver den historie, de fortæller om og til sig selv, og så bliver virkeligheden også sådan.

Når de lægger et budget, hjælper det dem på den korte bane, men inden længe har de igen mistet overblikket og føler, at de mangler penge – hvad de formentlig også gør.

Budget er et godt værktøj. Faktisk mener jeg, det er diamanten i din økonomi, for uden et budget ved du ikke, hvad du navigerer efter, men det kan ikke stå alene. Hvis vi vil skabe os et liv med penge nok til at gøre det, vi drømmer om, må vi vide, hvad vi drømmer om, og helt grundlæggende forstå, hvilke følelser der er på spil, når vi træffer beslutninger.

Når du mærker, hvad du virkelig har lyst til, og tør gå efter det med de til- og fravalg, det kræver, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå. Det handler om at tage magten over sin økonomi tilbage – eller at tage den, hvis du aldrig før har haft den – og det er mulig meget relevant for rigtig mange konstatere Carina Svendsen.

-Bevares, der findes da mange bøger om økonomi i forvejen, men denne skiller sig ud. Den handler nemlig ikke om hvordan du lægger budget, hvordan du tjener penge, hvor du kan spare penge eller fører regnskab. Den handler om alt det der ligger til grund for de valg du træffer i forbindelse med din økonomi, og hvordan du tager eller genvinder kontrollen med en uoverskuelig økonomi.

Carina Svendsen ejer desuden firmaet ”Kend Dine Penge” og underviser og rådgiver i forhold til at få overblik over og kontrol med økonomien. Desuden holder hun foredrag og laver podcasts, hvis man ikke lige kan overskue at læse en bog, eller sidde stille til et foredrag. Du kan i øvrigt læse mere på hendes hjemmeside: www.Kenddinepenge.dk

Skal du være den heldige vinder af Carina Svendsens, Kend Dine Penge – Vi sætter to af hendes bøger på højkant!

Det eneste du skal gøre er at gætte med her i konkurrencen. Præmien kan afhentes på KomEsbjergs Redaktion i Kirkegade 11 A – 6700 Esbjerg.

Hvad kan man skabe med bogen ”Money Makeover Mindset”

A: Et liv med penge nok!

B: Et middelmådig liv!