Af Redaktionen Foto: Ebbe Salomonsen

Som noget nyt vil man til august teste for både aktuel og antistoffer hos 15.000 tilfældig  udvalgte borgere.

Det sker, når Statens Serum Institut genoptager de såkaldte repræsentative test i en ny form, oplyser seruminstituttet.

Testene, der skal give et billede af epidemiens udvikling hos et tilfældigt udsnit af befolkningen, blev sat på pause i juni måned.

Det viste sig dengang, at meget få af de indkaldte dukkede op og lod sig teste.

Eksempelvis lod blot 12,9 procent af borgerne sig teste for corona-virus, da de 31. maj blev indkaldt til test i de hvide telte i 16 byer landet over.

Instituttet er klar med et nyt setup, der skal sikre en større deltagelse

– Det er planlagt at opstarte invitation af 15.000 borgere til undersøgelse fra uge 34. Her vil de blive tilbudt test for både aktuel smitte og antistoffer. Det nye er, at man denne gang vil teste folk både for aktuel smitte og for antistoffer.

Man håber hermed på at kombinationen med antistoftest vil være et incitament for at deltage.