“De danske mænd går røvkedeligt klædt!”

Tekst: Egill Egilsson Fotos: Henriette Thomsen Andersson

Mød Bjarne fra Esbjerg – mekanikeren, kranføreren, festaben og fashionistaen, der fandt sin stemme gennem spraglede outfits og stædigt mod.

Fra beton til bamsefar

Bjarne Schmidt blev født i Tarp i 1956 og har brugt det meste af sit liv på at gå mod strømmen. Ikke med et banner – men med tøj, attituder og ærlige holdninger.

Før han blev et lokalt stilikon og mediefavorit, har han kørt kraner, skovlet sukkerroer og drukket sig bevidstløs i Skolegade. Men i dag går Bjarne Schmidt fra Esbjerg i guldruskind, farvede solbriller og pels. Ikke for sjov – men som et stille, men larmende oprør mod den danske jantelov og mændenes grå garderobe. Derudover er han i dag, en moden mand med pels og punchlines.

Sprit, sabbat og et næsten farvel til livet

Efter Storebæltsbroen slår han sig ned i Esbjerg. Sabbatåret bliver til en årrække uden job, men med rigelig fest. Bjarne ryger i hegnet – bogstaveligt talt – og vågner op efter ti timers bevidstløshed på hospitalet.

“Det er ikke sikkert, vi redder dig næste gang,” siger lægen.

Bjarne siger farvel til flasken og ja til forvandling. Han begynder forfra – igen.

Stil over støvler – manden med de røde bukser

Røde cowboybukser bliver hans første skridt ind i en ny virkelighed. En ny identitet. På Esbjergs gågade går han som en farverigt fuckfinger til janteloven. Fra 2005 og frem ændrer han sig – både udenpå og indeni. “Mit tøj blev min stemme,” siger han.

“- Jeg begyndte at få kommentarer – positive. Det byggede mig op. Tøjet var mit panser og min megafon.”

Gul fra top til tå – og så eksploderer det hele

I 2019 uploader han en video – klædt i gult fra top til tå. Folk glor. Kommenterer. Deler. En uge senere kontakter en sangerinde ham: De vil skrive en sang om ham.

TV2 Godaften Danmark ringer. Bjarne dukker op i cremefarvet jakkesæt og guldskjorte. Jes Dorph udbryder:

“Jeg har fandeme aldrig set en mere velklædt mand!”

Interviewet ses af 900.000. Bjarne bliver “Talk of the Town” – bare på grund af sin stil.

”Danske mænd går røvkedeligt klædt”

Bjarne mener det alvorligt. Hans stil er ikke tilfældig. Det er provokation, identitet – og charme.

“Kvinder elsker mine sko. Og mænd burde tage ved lære,” siger han.

Han er træt af mænd i grå nuancer og sorte sko. Hans budskab: Du behøver ikke larme for at blive hørt. Du skal bare skinne lidt mere, griner han.

Model, mentor og en mand med mening

I dag er Bjarne model hos det esbjergensiske Model bureau FaceToFace. Han er også mentor for en 12-årig pige, som har haft det svært. Han hjælper hende med selvtillid, kærlighed – og to huskatte.

“Det handler ikke om penge. Det handler om at redde et barn,” siger han stille.

“Hun var erklæret ordblind, men læste underteksterne på mit TV. Hun var bare blevet placeret forkert – ligesom jeg var, i mange år.” I stedet for at råbe op, hjælper han hende roligt – og det virker.

Han tænker nedad og sparker opad

Bjarne har fået en stemme – også i det politiske landskab. Han ringer selv til politikere og får møder. Han kæmper for dem, der ikke selv bliver hørt.

“Jeg var engang bare et CPR-nummer. Nu er jeg en stemme,” siger han.

Han stemmer ikke partibaseret – han stemmer på sager.

Afslutningen? Nej – det er stadig kun begyndelsen

Bjarne sidder i sin sorte pels og smiler. Han er ikke færdig. Hver dag er en ny scene, en ny farve, en ny mulighed for at provokere – med stil.

“Lev stærkt, dø ung – og bliv et smukt lig”

Interviewet er ved vejs ende. Bjarne sidder stadig i sin sorte pels, som han ikke har taget af, siden han trådte ind i lejligheden. Uden at sige noget, men med et blik der antyder, at det godt kunne være lidt køligt herinde.

I løbet af interviewet har han fortalt om alt fra alkoholstop og arbejdsliv til mod og mentorroller. Han har givet udtryk for en livsfilosofi, der handler mere om handling end hensigt. Om at turde være sig selv, selv når det støjer – eller netop fordi det gør det.

Og så sidder han der. Med blåtonede solbriller, tunikabukser og en stil, der emmer af frihed og fandenivoldskhed. Et levn fra hippietiden, måske – men også en livsform, mange af os i dag måske bare drømmer om: Et liv, hvor man selv bestemmer, hvordan man ser ud, og hvad man står for. Hvor man ikke undskylder for at være noget andet.

Bjarne, til sidst – hvad er dit livsmotto?

“Lev stærkt, dø ung – og bliv et smukt lig.”

Et svar, der efterlader et smil. Og måske et lille stik af misundelse. For Bjarne tog kampen – dengang. Spørgsmålet er, om vi andre tør tage den nu.