Af Redaktionen Foto: Animal Welfare Foundation
Dyrenes Beskyttelse er voldsomt skuffet over, at de folkevalgte politikere i EU ikke vil bryde med årtiers mangelfulde regler for transport af levende dyr. Der er dog enkelte lyspunkter i EU-parlamentets anbefalinger til nye regler for dyretransport
Parlamentsmedlemmerne stemte forleden om en række anbefalinger til ændringer i EU’s transportforordning. Desværre for dyrene var der ikke flertal for et generelt loft over transporttiden ved transport af levende dyr. Det skuffer Dyrenes Beskyttelse.
– Parlamentsmedlemmerne er helt ude af trit med befolkningen, der ønsker god dyrevelfærd. Lange transporter af levende dyr er dybt problematiske. Risiko for dårlig dyrevelfærd stiger i takt med længden af transporten, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og master i vurdering af husdyrvelfærd hos Dyrenes Beskyttelse
Forslaget om et generelt transportloft blev stemt ned med stemmer fra danske parlamentsmedlemmer fra Venstre og Konservative og Morten Helveg fra Radikale. Et flertal anbefalede dog et ottetimers loft for transport af dyr til slagtning.
EU’s nuværende transportforordning har ingen øvre grænse for transport af dyr, og afstemningen i parlamentet kan derfor – på snørklet EU-vis – blive afgørende for milliarder af landbrugsdyr. Parlamentets anbefalinger vil spille en central rolle for EU-Kommissionens arbejde med et reelt forslag til en omfattende revision af de fælles dyrevelfærdsregler. Et forslag som parlamentet og ministerrådet så siden hen skal godkende, formodentlig i løbet af 2023.
Særligt sårbare dyr må stadig transporteres
Transportloftet på otte timer var ikke den eneste forslag til bedre dyrevelfærd, der røg af bordet. Det gjaldt også to forslag, der skulle beskytte særligt sårbare dyr.
Det første ville forbyde transport af drægtige dyr, der er i den sidste tredjedel af drægtigheden. I dag kan dyrene transporteres frem til den sidste tiendedel af drægtigheden. I stedet anbefalede et flertal af parlamentet, at de højdrægtige dyr kan transporteres i op til fire timer.
Det andet forslag anbefalede et forbud mod transport af ikke-fravænnede dyr under fem uger – og et loft på maksimalt to timers transport for de, ældre ikke-fravænnede dyr. I dag må fx kalve, der under 60 dage gamle, transporteres i op til 19 timer. Et flertal i parlamentet nøjedes med at anbefale et forbud mod transport af kalve på under fire uger
Dyrenes Beskyttelse dokumenterede sidste år, at flere end 30.000 danske spæde kalve årligt sendes på lange ture til Holland, uden at de sikres hverken vand eller mælk på turene. Derfor rammer nyheden om udvandingen af forslagene hårdt.
– Det er virkeligt ærgerligt. Nu var der endelig en mulighed for at få stoppet disse uanstændige transporter af kalve, som vi sender til opfedning i andre lande under forhold, som vi ikke tillader herhjemme, og hvor de ikke sikres hverken vand eller mælk under transporten, siger Ditte Erichsen.
Eksport koster dyrene dyrt
Dyrenes Beskyttelse arbejder sammen med flere end 80 dyreværnsorganisationer i Eurogroup for Animals for en ambitiøs revision af EU’s dyrevelfærdsregler. Organisationen ønsker blandt andet et stop for al eksport af levende dyr fra EU, da dyrene alt for ofte behandles dårligt på den anden side af toldmuren.
Her stemte et flertal i parlamentet desværre mod anbefalingen af en positivliste med lande uden for EU med samme niveau af dyrevelfærd som EU. De sløjfede også anbefalingen af et kontrolsystem for overholdelsen af EU-regler på hele dyrets rejse.
– Det er skuffende, hvis det fortsat skal være tilladt at sende dyr levende til lande, hvor overholdelse af dyrevelfærdsregler i praksis hverken kan garanteres eller kontrolleres, siger Ditte Erichsen.
Dyr er ikke produktionsenheder
Revisionen af dyrevelfærdsreglerne kommer, efter der I EU-systemet i mange år har været en erkendelse af, at reglerne og implementeringen af dem ikke beskyttede dyrene godt nok. Dyrenes Beskyttelses direktør håber stadig, at det bliver de første skridt til et paradigmeskifte i landbruget.
– Den stigende transport af levende dyr peger på, at landbruget i høj grad er blevet en industri på et globalt marked. Den viser, at dyrene reduceres til produktionsenheder, der til stadighed skal effektiviseres og optimeres. Vi har brug for at udvikle et landbrug med dyreliv, der er værd at leve. Det kan vi kun gøre ved lette presset på landbrugsdyrene, give dem mere plads og stoppe transportcirkusset, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Det hænger ifølge direktøren også godt sammen med EU-kommissionens strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, hvor der lægges op til mere lokalt forankrede fødevarekæder. Derfor opgiver Dyrenes Beskyttelse heller ikke håbet om, at kommissionen går mere radikalt til værks end parlamentet.
– Vi kæmper videre for, at transporter af landbrugsdyr fremover indrettes efter dyrenes behov, siger Britta Riis