Af Redaktionen                          

63 millioner tons. Så meget kan Mexico skære af sin CO2-udledning om året i 2050, hvis landet integrerer el-lagring optimalt i sit energisystem. Det viser et spritnyt dansk-mexicansk studie. Reduktionen svarer til næsten det dobbelte af de danske CO2-udledninger fra energiforbrug i dag.

Det kræver nytænkning og bred teknologianvendelse, hvis Parisaftalens målsætninger skal indfries. Et nyt dansk-mexicansk studie viser, hvordan anvendelse af el-lagring i storskala kan accelerere den grønne omstilling i Mexico. Studiet viser, at effektiv anvendelse af el-lagring i eksempelvis batterier kan reducere Mexicos CO2-udledninger med 63 millioner tons i 2050. Det svarer til 42 % af den samlede CO2-udledning fra Mexicos elforbrug i dag, som i høj grad er baseret på naturgas.

Det er særligt solenergi i kombination med Li-ion batterisystemer, der rummer potentiale for at levere store emissionsbesparelser i det solrige land. Potentialet er beregnet til 194 gigawatt i 2050 mod 95 gigawatt uden lagring. I dag udgør solenergi i Mexico blot ca. 5,5 gigawatt. Studiet, som er udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og det mexicanske institut for miljø og klimaforandringer (INECC), identificerer også en række lovgivningsmæssige barrierer, som skal fjernes, hvis Mexico skal høste det fulde reduktionspotentiale fra el-lagring. Dette gælder fx nogle typer af el-markeder som forfordeler eller mangler klare regler for el-lagringsteknologier. INECC kommenterer:

-Together with the Danish Energy Agency, we have carried out a very successful study that explores the array of benefits from deployment of energy storage systems. We have also identified key barriers and enablers to storage implementation in Mexico. The study showcases how new technologies can help accelerate a cost-efficient green transition and reach the Mexican targets under the Paris Agreement, udtaler Dr. Claudia Octaviano Villasana, General Coordinator of Climate Change Mitigation hos INECC.

Det nye studie udspringer af et såkaldt Teknologikatalog, som Energistyrelsen og INECC har udarbejdet i fællesskab. Teknologikataloger spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling, hvor en lang række data om relevante energiteknologier og løsninger for et givent land indsamles og verificeres gennem dialog i energibranchen. Denne tilgang har Energistyrelsen og INECC nu repliceret i Mexico.

Kataloget dykker ned i ni lagringsteknologier med detaljerede beskrivelser af økonomiske og tekniske specifikationer, der anvendes i estimeringen af reduktionspotentialet. Særligt fremhæves Li-ion batterisystemer som de mest omkostningseffektive lagringsløsninger på lang sigt. Projektet har været med til at samle den mexicanske el-branche og skabt en stærk forankring og interesse for lagringsteknologier og forbedring af rammevilkår i Mexico.

-Det dansk-mexicanske energisamarbejde har siden 2014 fokuseret på grøn omstilling i Mexico. Ved at dele danske erfaringer kan den danske klimaindsats mangedobles, hvilket det nye studie viser. En reduktion på 63 millioner tons svarer nemlig næsten det dobbelte af de nuværende årlige danske CO2-udledninger fra energiforbrug¸ siger Janni Torp Kjærgaard, vicedirektør i Energistyrelsen.

Der er allerede nu sket store teknologiske fremskridt inden for lagringsteknologier og udviklingen forventes at fortsætte de næste årtier. Dette betyder at omkostningerne for at lagre energi gradvist sænkes over tid, hvilket blandt andet medvirker til, at Mexico har et stort fremtidigt potentiale for solenergi i kombination med eksempelvis li-ion batterier. Konkret vil solceller kunne producere store mængder strøm i løbet af dagen, hvilket lagres, så forbruget om aftenen og natten kan dækkes effektivt med vedvarende energi på trods af, at solen ikke skinner.

Når lagringsteknologier sammenlignes, kan det med fordel gøres ved at udregne lagringsomkostningen per megawatttime (MWh) på tværs af forskellige teknologier. Dette kaldes også Levelized Cost of Storage (LCoS). I beregningen tages der højde for teknologiernes individuelle karakteristika som eksempelvis levetid og effektivitet ved et givent lagringsmønster. Hvis man antager et lagringsmønster, som passer til integration af solenergi, ses herunder beregninger for syv lagringteknologier. Beregningerne er foretaget med Energistyrelsens LCoS-model på baggrund af data fra teknologikataloget, som er udviklet i samarbejde med de mexicanske myndigheder.