Af Redaktionen

Rigtig mange virksomheder presses i disse dage til det yderste grundet den nuværende situation forårsaget af corona. Ikke alle oplever dog modgang. Eksempelvis er indtægten hos Babyhelp.dk steget med over 63 % i perioden efter nedlukningen af Danmark.

Den 11. marts 2020 blev på mange måder en skelsættende dag for Danmark. Det var nemlig dagen, hvor Mette Frederiksen indledte en midlertidig nedlukning af hele landet. Dag- og uddannelsesinstitutioner blev lukket, samtidigt med et utal af offentligt ansatte blev hjemsendt. Tilmed blev forsamlinger over 100 mennesker forbudt.

Siden da er der kommet yderligere restriktioner samt stramninger af de eksisterende, og de mange restriktioner presser for tiden mange butiksejere og erhvervsdrivende ekstremt hårdt. En del virksomheder har allerede drejet nøglen om, og andre kæmper lige nu desperat for overlevelse. Det er dog ikke alle virksomheder, der lider under følgerne af corona.

Der findes nemlig en række få lyspunkter i erhvervsmørket. Et af disse lyspunkter er esbjergensiske Babyhelp.dk, der hjælper nybagte og kommende forældre med alle de udfordringer, som de måtte møde. Her går det nemlig bedre end nogensinde.

Vækst på over 63 %

I perioden fra den 12. til den 31. marts har Babyhelp.dk set deres indtægt stige med lidt over 63 % sammenlignet med en tilsvarende periode månede forinden – nemlig fra den 12. februar til den 2. marts.

-Forklaringen på vores vækst skal uden tvivl findes i, at vi udelukkende opererer online. Vi mærker tydeligt, at danskerne lige nu har mere tid derhjemme og flere timer, der skal slås ihjel. Dels ser vi det på vores stigende omsætning, men også på mængden af trafik. Nogle dage har vi dobbelt så mange besøgende i løbet af en dag sammenlignet med for en måned siden, forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af Babyhelp.dk

En blandet følelse

Selvom vækst altid er rart for en virksomhedsejer, har Jesper Nørskov Jensen og resten af teamet bag Babyhelp.dk svært ved for alvor at glæde sig over udviklingen. Det nager dem nemlig, at andre har det hårdt.

-Vi er naturligvis meget taknemmelige for, at vi går fri af krisen, men vi har ærlig talt lidt svært ved for alvor at glæde os over vores nuværende succes, når vi ser, hvor mange i vores netværk der må kæmpe for at holde sig oven vande. Vi krydser fingre og håber på det bedste for alle vores ligesindede, afslutter Jesper Nørskov Jensen.

Kort om Babyhelp.dk

Babyhelp.dk er en portal, hvis hensigt er af at hjælpe nybagte og kommende forældre. Portalen består blandt andet af en masse lange vejledende artikler om udfordringer, som man kan støde på i forbindelse med graviditeten, amning samt fødslen.

Derudover udgøres en stor del af siden af produktguides, hvor folkene bag Babyhelp anbefaler baby- og børneudstyr med afsæt i dybdegående research.

Det er primært via disse guides, at Babyhelp tjener deres penge, da folkene bag siden tildeles en procentsats af købsbeløbet, sæt en besøgende køber et eller af de produkter, som anbefales på portalen.