Tekst og fotos: KomEsbjerg

Anno 1874 står der over indgangspartiet på Lodseriets stationsbygning i den vestlige enden af det, der engang var auktionshallen på Esbjerg Fiskerihavn. I sig selv et imponerende tidsspænd; men hov, stop lige op en gang – for godt blev anlæggelsen af Esbjerg havn politisk besluttet i 1868, efter Danmark havde tabt krigen 1864 og dermed mistet de vestvendte udskibningshavne Altona og Husum, men indvielsen af havnen var først i august 1874.

Også længe før da, må der have været behov for lokalkendte lodser, når skibene skulle til bl.a. Nordby på Fanø eller f.eks. ladepladserne Roborghus og Hjerting på fastlandet. En hurtig opringning til lodseriet resulterede i en invitation over en kop kaffe på Lodsstsationen med den fantastiske udsigt over det noget snørklede indløb til Esbjerg.

Og nu sidder vi her så, Jens Peter Fjord, som er DanPilots lokale havneansvarlige og KomEsbjergs nysgerrige udsendte. Over nogle kopper kaffe og til akkompagnement af VHF’ens lavmælte meldinger på kanal 14 i baggrunden, er Jens Peter heldigvis eet stort, omvandrende og meget fortællende orakel med en helt enorm viden om Esbjerg Havns historie i almindelighed og lodsvæsenet i særdeleshed.

Så la’ os starte med det lidt historiske:

Jens Peter, kan du ikke begynde med at fortælle lidt om, hvordan lodsvæsenet egentlig startede?

Jo, tag lige et kig i denne, gamle bibel, lodseriet har fået på et tidspunkt, her er alle Esbjerglodser skrevet ind; men læg mærke til, bibelen er dedikeret til Skalling Lodserne -det er jeg ved at finde ud af, hvordan det hører med til historien.

 

Lodseriets historie går helt tilbage, til da Esbjerg dårligt nok var en ubetydelig klat på kortene. Man ved, at allerede i slutningen af 1600-tallet hjalp de såkaldte Kendtmænd – lokale fiskere – fremmede skippere med at navigere sikkert gennem Vadehavets snoede løb for at nå sikkert frem med ladninger til Ribe, Hjerting, Nordby og Sønderho.

Kikkebjerg på Fanø var faktisk en lodsstation, hvor man holdt udkig efter ankommende skibe, der skulle hejse signalflag for at få lodsen ombord. Men især under Englandskrigen, var det ikke altid venligt stemte søfolk, der nærmede sig.

   Fra omkring midten af 1800-talet, hvor dampskibene for alvor tog vinden fra sejlskibene og handelen med levende kvæg voksende, steg behovet for autoriserede lodser, hvoraf den første i Esbjerg faktisk kom fra Fanø, hvor han var tøndelægge og priksætter – altså sørgede for bøjer og koste i de snævre løb, så han var jo nærmest selvskrevet til jobbet.

Mange tror, lodsen overtager skibet fra kaptajnen når han kommer ombord, men faktisk har kaptajnen altid det fulde ansvar for skibet, f.eks. er vi også dækket af skibets forsikring, når vi er kommet ombord. Så lodsen tilbyder så at sige, blot sin ekspertise om farvandene for at sikre en sikker gennemsejling.

I dag er lodseri en statsopgave, håndteret af DanPilot, som opererer i ni lodsdistrikter med 16 lodsstationer, 24 lodsbåde. DanPilot har ca. 430 medarbejdere, heraf ca. 215 lodser og ca. 130 bådførere. DanPilot har hovedkvarter i Svendborg Maritime Erhvervspark. Alle lodseriets opgaver i Danmark bliver disponeret fra hovedsædet i Svendborg. I 2023 havde DanPilot en nettoomsætning på 543,6 mio. kr. og årets resultat lå på 3,1 mio. kr. efter skat. DanPilots medarbejdere står for omkring 21.000 årlige lodsninger, hvor ca. 8.000 af dem er gennemsejlinger.

De varetager årligt over 20.000 passager i danske farvande, hvilket årligt bidrager til statskassen med over 400 mio. kr.

Pludselig kommer et nødkald på VHF’en, og fra naboen, Esbjerg Kystredningsstation kommer folk spænende, kaster fortøjningerne og tordner ud mellem molehovederne. Det viser sig, der er indløbet melding om en situation med en overbord oppe omkring Hvide Sande-Søndervig. Med ca. 40 mil til lokationen, vejr og bølger ”udenfor Skallingen” vil de være en god times tid undervejs, i mellemtiden har Lyngby Radio adviseret både den lokale redningsbåd Emilie Robin i Hvide Sande og alle andre fartøjer i området, ligesom Flyvevåbnets Eskadrille 722 har sendt en af de store EH101-helikoptere på vej til assistance.

Hvordan bliver man egentlig lods?

Først skal du være kaptajn med papirer og flere års anciennitet og erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra De Store Have, før du kan blive uddannet til lods.

Mange af DanPilots lodser har en karriere som skibsførere bag sig, inden de søger ind som lodsaspiranter. Erfaringen er nødvendig både rent fagligt og for at kunne sætte sig igennem som rådgiver overfor kaptajn og øvrig besætning på broen.

Lodsernes vagttid bruges selvfølgelig til at lodse på broen på kundernes skibe
(såkaldte brotimer). Derudover bruger de også tid på at blive sejlet ud til og fra skibene.   

   Der ud over går der også tid til transport på landjorden og til hvile. Før opgavestart skal lodserne transporteres til den havn, hvorfra de skal sejles ud til næste opgave.

Når lodserne er færdige med en lodsningsopgave, skal de enten hjem, til nærmeste lodsstation for at hvile der (alle lodsstationer har værelser med mørklægningsgardiner og støjisolering, så det er muligt at hvile uanset tidspunkt på døgnet) eller køres videre til et af de hoteller, som DanPilot har specialaftaler med. Transporten foregår med en kombination af bus, tog, taxi, fly og/eller DanPilots tjenestebiler, afhængig af faciliteterne der, hvor de bliver sat i land og planen for næste opgave.

Det er disponeringen, der sørger for, at der er lodser til de enkelte opgaver og planlægger deres tid før, under og efter hver lodsning.

   Der er gennemsnitligt omkring 70 lodser i vagt per døgn til at gennemføre de bestilte lodsninger.

Og hvad er så Esbjerg Lodseris egentlige opgave?

Når lodseriet er en del af en landsdækkende organisation, lodser man vel ikke udelukkende lokalt?

Jens Peter fortsætter indføringen i det danske lodsvæsen:
Esbjerg Lodseri samarbejder med bl.a. Åbenrå og de øvrige havne op langs østkysten, så vi kan godt blive sendt på opgave med at lodse til f.eks. Åbenrå, som har Danmarks dybeste havn, fordi de store kulbåde tidligere anløb der.

Undskyld jeg lige afbryder, Jens Peter; men når du fortæller, I også lodser til og fra Åbenrå, kan det vel godt være på hele strækningen fra Skagen og nedad?

Ja, det kan det godt; men ofte deles vi med andre lodserier undervejs, så vi f.eks. overtager omkring Spodsbjerg eller ved selve anløbet af den pågældende havn. Det stiller selvfølgelig store krav til den enkelte lods om at holde sig opdateret om sejladsbestemmelserne og lign. i hele området, vi dækker.

Esbjerg har ca. 5.600 anløb om året, hvor man af dem benytter lodseriet?

I Esbjerg har vi omkring 1.400 assistancer om året, nogle er valgt af kaptajnen og andre er pligtlodsninger, hvis skibet har farligt gods eller kemikalier ombord – eller der er behov for bugserassistance.

   Til at varetage opgaverne med at dække behovet i Esbjerg 24/7/365 er vi 14 og 12 bådmænd som sørger for det praktiske med vedligeholdelse af lodsbådene og selve sejladserne ud og hjem. En døgnbemandet institution i land forudsætter 5,5 personer – da vi er to i båden, kommer vi op 10 personer.

Det er jo meget fine faciliteter, I har her i Esbjerg, hvor mange m2 har I egentlig at boltre jer på?
Med mandskabskamrene og den store simulator er her faktisk omkring 2 x 250 m2.

Kamrene og simulatoren kræver en yderligere forklaring?

Ja, vi har jo mandskab, som måske kommer udefra, eller mandskab, som kommer hertil efter en lodsning, som lige har godt af én på øjet, inden den næste lodsning eller turen hjemad. Dertil har lodseriet flere kamre til rådighed. Alle kamre har gode senge, individuel air condition, dobbelt lyddæmpning og både almindelige og mørklægningsgardiner, så det er muligt at få en ordentlig søvn, inden turen går videre.

Den store simulator bruges til uddannelse af både egne folk og udefrakommende. Der køres uddannelse flere gang om ugen, bl.a. uddanner vi lodser til Grønland. Vi har alle gængse skibstyper, de mest trafikerede havne på verdensplan og alle vejrtyper at udsætte praktikanterne for – desværre er der ikke undervisning i dag; men lad os kigge indenfor.

Lodseriet råder over to fartøjer, Spar Es og DanPilot Lima, hvordan bruger I egentlig de to fartøjer?

Med sine 38 år på kølen, er Spar Es jo reelt Danmarks ældste – og i øvrigt også største Lodsbåd. Vi bruger bådene ca. 50 /50, fordi det jo ofte er noget snaldret vejr derude omkring 0-bøjen, hvor vi starter eller slutter lodsningerne. Ved meget mere end omkring 2,5 meter bølgehøjde, lader vi helst Lima ligge langs og tager i stedet turen i Spar Es.

Er I af og til nødt til af afvise en lodsning, fordi I ikke kan komme ombord?

Det er meget sjældent, vi ikke kan entrere lodslejderen, men vi skal jo kunne kravle 9 meter op – og vi har ingen sikkerhedsline. Reelt har vi ingen myndighed til at afvise, men de involverede kaptajner har været gode til at tage vores råd om at sejle ud på lidt dybere vand og komme igen en anden dag

I mellemtiden er Danpilot Lima og mandskab kommet tilbage efter en lodsning – lige betids til frokost – desværre der ingen Brotsjö sild, lige som der er flere andre mangler i forhold til frokosterne på Det Gode Skib Martha, vi vist er mange, som stadig morer os kosteligt over ved gensynene.

   Mens folkene spiser, giver Jens Peter en guidet rundvisning i de omkring 500 m2 faciliteter, Lodsstationen råder over, inden der sluttes af med et gruppebillede ombord på Spar Es, hvor Daniel – og makkeren, Peter – bidrager væsentligt til at nedbringe bådmændenes gennemsnitsalder. Med deres godt 30 år, er der et stykke vej op til næstældste på 59 år; men sådan er det jo ofte, når man finder et interessant arbejde, hvor arbejde og fritid oven i købet kan gå op i en højere enhed.

Apropos at komme igen en anden dag, er det vist på tide at sige tusinde tak for det meste af et par timers meget spændende og lærerige samvær – KomEsbjerg tager meget gerne mod invitationen om at fortsætte en anden dag.

Som nævnt i starten af interviewet har Esbjerg Lodseri et forestående 150-års jubilæum – datoen er lørdag, den 1. juni; af praktiske årsager markeres jubilæet på et senere tidspunkt for særligt inviterede.