Af Redaktionen

Masser af belastende rapporter om påvirkede piloter har sendt flere af de helt store selskaber ud af listen.

Så nu kan selv den mest nervøse flypassager tage den med ro under en fly tur med det australske flyselskab Qantas.

Flyselskabet er for syvende år i træk blevet kåret som verdens mest sikre flyselskab.

Listen er lavet af hjemmesiden AirlineRatings.com, som monitorerer 405 flyselskaber verden over, og listen udkommer kun én gang om året.

Forskellige faktorer spiller naturligvis ind, for pladserne på listen fordeles ud fra flere kriterier, som for eksempel styrt og alvorlige hændelser, alderen på selskabernes flåde, økonomi og pilottræning.

Hjemmesiden har ikke set på mindre alvorlige hændelser:

– Alle luftfartsselskaber har mindre alvorlige hændelser hver dag, siger Geoffrey Thomas fra AirlineRatings.com. – Det er måden, personalet håndterer hændelser på, som adskiller et sikkert selskab fra et usikkert, siger han til CNN Travel.