Tekst og fotos: Camilla Uth

Hvor mange gange vil du blive ved med at kravle op på hesten? Det kan være at næste gang, der ligger du ned og kigger op i loftet, og så rejser du dig ikke igen! Således lød ordene fra Claus Stengaards psykolog, Claus, en kæmpe ildsjæl, havde kørt sig selv alt for hårdt i sit daværende arbejdsliv som lærer. Svaret på pågældende spørgsmål var, at han altid havde drømt om at have sit eget, og hertil kvitterede psykologen med ordene, -jamen er det ikke bare den drøm, du skal gå efter?

Det er sådan med drømme, at de kan svæve frit, men har man modet til at gribe dem og forfølge dem, så kan der vokse noget ret godt ud af det. Det er tilfældet i Stonegarden i Torvegade, en lille hyggelig café, der er udsprunget af Claus Stengaards drøm om at være selvstændig. Hans koncept er bygget op omkring en nøje tilrettelagt plan, hvor intet er overladt til tilfældighederne, her hersker den gode smag, og billeder fra lokale kunstnere pryder væggene, det giver ifølge Claus liv. De forskellige kunstnere har deres billeder hængende i 3 måneder, før de bliver skiftet ud, og det er enten kunstneren selv, eller Claus der hænger billederne op, alt efter hvad der er tid til. Den aktuelle kunstner lige nu er Lars Henning Andersen, og hans billeder komplimenterer den lille hyggelige café med både liv og farver.

Stamps n´stuff

Claus har en stor interesse i frimærker og de fylder en del på bordet oppe i det bagerste lokale, -Det var jo det der var en stor del af strategien, da jeg skulle lave en virksomhedsplan, jeg kunne ikke leve af frimærkerne alene, jeg kunne ikke leve af cafeen alene, for jeg vil ikke både være kok og tjener og stå i køkkenet hele tiden, og jeg kunne ikke leve af galleri alene, så jeg tænkte, hvorfor ikke koge det hele sammen til en suppe, så nu er det blevet en samlercafé, fortæller han smilende og afslutter -det er derfor den hedder Café Stonegarden Stamps n´stuff.

Claus har samlet en del frimærker gennem årene, han og en nu desværre afdød ven, der sad i kørestol, tog ud sammen. -Vi mødte egentlig hinanden tilfældigt, og så kom vi til at snakke om, at vi havde begge interesse for frimærker, jeg har ikke kørekort, men han havde både bil og kørekort, og således blev vi et makkerpar, der hed ”Wordstamps”. Dette makkerskab havde de begge glæde af fra ca. 2010 – ca. 2016, hvor vennen døde. Men udover makkerskabet fandt de to ud af, at de også havde haft en form for parallelunivers, idet vennens mormor havde boet på etagen ovenover Claus’ farmor ved Treenighedskirken, så de har mødt hinanden på trappen flere år tidligere. -Men jeg har jo altid interesseret mig for frimærker, og jeg ved rigtig meget om frimærker, siger Claus. Han har nogle enkelte samlinger i kommission, som man kan komme og kigge på, men de fleste af dem, har han nu selv købt på eBay. -Jeg køber stort set aldrig af private, jeg vurderer gerne folks frimærkesamlinger gratis, og hvis det er mange penge værd, siger jeg, at så tror jeg, de skal gå et andet sted hen, hvis det ikke er så meget værd, siger jeg de kan beholde det eller forære det til genbrug. Hvis det ligger sådan på en 2-3000 kr. så spørger jeg, om det er noget de vil af med, og er jo ærlig omkring, at jeg selvfølgelig også skal tjene lidt på det, men værdien er sådan. Som regel vil jeg ikke købe, for jeg vil ikke være sådan en hyæne, der sidder og vogter på dødsboer og sådan noget, og derfor køber jeg stort set alt mit materiale på eBay, siger han og afslutter, det gør jo så også at jeg har en masse materiale, der ikke kommer fra Danmark, det er jo ikke set igennem af alle mulige danske samlere, og det tror jeg er rigtig godt for min virksomhed.

Der kommer mange faste gæster og en del fra Tyskland, – de elsker sådan en rodebutik, som jeg har, men ellers så er det byttedage, og der har jeg også en stor kundekreds, fortæller han. Før havde Claus faste byttedage, men han har skåret lidt ned på det for at passe på familien og på sig selv.

Gæsterne

Claus holder åbent 3 dage om ugen onsdag, torsdag og fredag, og hans café er blevet et samlingssted for mange af de herboende fra nabolaget, der ynder at mødes til en kop god kaffe og en bolle med ost. Bollerne bager Claus selv, og osten bliver hentet, så den altid er frisk fra osteforretningen overfor, -den bolle jeg sælger mest af er en Oldebolle, griner han -det er fordi den stammer som opskrift fra min kones bedstefar, som havde Årre bageri, men jeg har så lavet lidt om på den ved at bruge halvt så meget gær og lade dejen hæve i 24 timer. En Oldebolle serveres typisk hos Claus med ost eller hamburgerryg, og den er altid frisksmurt. Udover leverancen af frisk ost, så har Claus også Slagter Theilgaard lidt længere nede af gaden, hvor han kan hente det afskårne pålæg, således, det også altid er friskt, han bryder sig ikke om, at tingene skal ligge for længe.

Udover den efterhånden berømte signaturbolle, laver Claus også af og til sandwich samt sin egen hotdog som er ret populær, dejen til brødene er den samme som til Oldebollen, men her bliver der så rullet en Vesterhavspølse fra Slagter Theilgaard ind i dejen, -ja det er jo egentlig et stort pølsehorn, siger han med et af de smil, der er kendetegnende for ham. Denne herlighed bliver serveret med ovnbagte kartofler, og en hjemmerørt ketchup med 6-7 forskellige slags karry i, og er det ikke stærkt nok for smagsløgene, så serverer han gerne lidt chili on the side.

Claus er autodidakt kok. Han elsker god kvalitet, og der bliver som nævnt ikke gået på kompromis med hverken den eller friskhed, det er nøgleordet, for alt, hvad han serverer. I øvrigt laver han gerne flere forskellige ting, bare det bliver bestilt i forvejen, men han forbeholder sig retten til at sige nej. -Jeg kan godt lide at ideudvikle, jeg kan ikke bruge en opskrift, og jeg er især glad for det italienske køkken, og så hvad jeg finder på. Livretten er hakkebøf i alle afskygninger, – jeg laver faktisk en trekantet hakkebøf ligesom en Toblerone bøf, griner han og fortsætter, for der kan man komme forskellige krydderier indeni, urter, løg og ting og sager, så bliver den stegt på tre flader, og derefter kan man skære den ud i Toblerone stykker, smiler han igen, og smilet er meget kendetegnende for ham, han er et lunt gemyt, men en endnu lunere humor. Han profilerer sig ikke så meget på sine madkundskaber, for det er vigtigt for ham, at han selv kan følge med.

Slyngelstuen og Oldekolle scorestedet

Gæsterne kommer trissende fra kl. 12.00 og hen på eftermiddagen er der godt fyldt ovenpå, i hvad man ved nærmere øjesyn godt kan kalde ”Slyngelstuen” her mødes en god håndfuld mænd, der har kendt hinanden igennem flere år, snakken går lystigt og den lune humor er overalt at finde i blandt de tilstedeværende.

Det er meget magtpåliggende for Claus at hans gæster føler sig godt tilpas, – det skrev jeg ind i min virksomhedsplan, at fik jeg bare et enkelt ensomt menneske til at finde et fællesskab herinde, så havde min butik gjort gavn. Hvorfor det dybere formål med cafeen er at fremme en fællesskabsfølelse og samtale. Claus svæver rundt mellem sine gæster, og han sætter sig ofte ned og taler med dem og endnu bedre, han får dem til at tale med hinanden og han fortæller at en af de store udfordringer var en sommer for to år siden, hvor han havde besøg af tre hollændere, to englændere, to franskmænd og to danskere, der blev snakket på alle sprog, fortæller han, men endnu vigtigere, de snakkede med hinanden.

Man må gerne tale om politik i cafeen, men hovedreglen er, at man ikke diskuterer politik. Det samme gælder religion, og får man for meget af sin mavefornemmelse med i snakken, så lukker han samtalen ned, og finder et andet emne, for det skal være hyggeligt og rart for alle at være der.

For at understrege den lune humor fortæller Claus smilende, – da jeg var ved at åbne stedet, kom der en ung mand forbi, og spurgte, hvad der skulle være her, og jeg svarede ham, ja det kom lige ud af baghovedet på mig, at her skulle der være et Oldekolle scorested, for heroppe i den her afdeling, der sidder der en hel del gamle mænd og samler frimærker, og hernede sidder der så en hel del kvinder, der sidder og strikker, snakker, hygger og drikker te og kaffe, og så kan de jo kigge på hinanden og så se hvad det bliver til. – men det er det selvfølgelig ikke, en hel del af mit publikum er jo plus 70, det gør jo at der er en masse livserfaring med. Esbjergensere de snakker jo meget om Esbjerg, og det er jo fedt, for de kan jo huske Esbjerg fra den var lille, så derfor hedder det her både en slyngelstue, men det hedder også Byhistorisk arkiv, nogle gange hedder det Lazarettet, fordi mange af os har skavanker og så videre, griner han hjerteligt.

Der bliver talt om alt muligt både oppe og nede i cafeen, men oppe er det mere en fast flok der kommer og hygger sig.

De lækreste drikkevarer

Claus har både gin, rom og lækker cognac på hylderne, men kun en 3-4 slags af hver, for han ynder, som med alt han serverer at det skal være kvalitet og ikke kvantitet, der skal gøre sig gældende. Ølglassene varierer bredt, for som han siger, så serverer han mange forskellige øl, og de kræver hvert deres glas, og gerne et ordentligt glas. En del af glassene har han fået foræret af Dronning Louise, idet de havde et restlager oppe på loftet, og det er han ret taknemmelig for.

Han serverer både flaske og dåse øl, og den øl han serverer flest af, er en Newcastle brown ale, der i hans café er blevet omdøbt til ”Nyborg” øl, direkte oversat. Han får også leveret lækre specialøl fra Ebeltoft, blandt andet Stout, Porter, Belgian brown og en del IPA, og den han sælger mest af IPAérne er den der hedder Wildflower, og den er som han benævner den en herlig solskinsøl, og det helt specielle ved den er at det er bryggeriets første IPA-øl, og som han har forstået det, er den videreudviklet af en amerikansk brygger, så den har en del humle, men den er på ingen måde tør, men derimod meget frugtig.

Konceptet

Claus havde en drøm, en forretningsplan og et koncept, og han har til fulde formået at skabe det, han drømte om, nemlig et sted hvor folk kunne komme fra alle samfundslag og føle sig hjemme. Både den nederste café del samt slyngelstuen er skønne at opholde sig i, stemningen er varm, og værten, ja han går og hygger sig, og gør det han er bedst til, at skabe en god stemning og få folk til at tale med hinanden. Når man ser ham cirkulere rundt blandt sine gæster, så ser man en glad mand, der hele tiden smiler, og der hersker ikke tvivl om, at han er landet lige der hvor han har det allerbedst. Kvaliteten og nærværet er nøgleordene, og det formår den lune jyde fra Tjæreborg til fulde.