Tekst: Camilla Uth Foto: Henriette Thomsen
17.000 veloplagte mennesker udgjorde publikummet til grøn koncert i Esbjerg i går, hvad der startede i 1982 som en gratis koncert sponsoreret af Tuborg i Dyrehavsbakken i anledning af dennes 400-års fødselsdag, hvor Muskelsvindsfonden stod for det praktiske, blev fra 1983 til et samarbejde mellem de to. I 2023 kunne Grøn koncert fejre 40-års jubilæum, 40 år med musik fra kendte danske kunstnere, og 40 år hvor alt overskuddet fra disse koncerter er gået til Muskelsvindsfonden.
Det er netop Muskelsvindsfonden, der står for det praktiske, samt et hav af frivillige der møder talstærkt op og gør et kæmpe stykke arbejde, for dem der ikke selv har muskler nok.
Navnene til Grøn Koncert 2024
Der var en scene i hver ende af festpladsen og publikum kunne pendle frem og tilbage eller sætte sig i det midterste område af festpladsen på deres medbragte stole eller tæpper, ved hver side var der madboder og merchandise, hvor man kunne købe tøj og souvenirs, fra de forskellige bands, med sig hjem som minde om dagens koncerter.
Blæst satte gang i festen efterfulgt af Burhan G., der vanen tro fik publikum foran Grøn scene til at koge, hænderne var i vejret og der blev sunget med på alle hans kendte og elskede numre. Hugorm anført af en yderst veloplagt Simon Kvamm leverede en dynamik, der nåede fra den ene ende af pladsen til den anden. Bandet blev dannet i 2017 i Klitmøller og Simon Kvamm har i et tidligere interview til Tv2 Nord forklaret at alle tre medlemmer af bandet var i en slags midtlivskrise og havde brug for at lukke noget larm ud. Hvis man kan kategorisere larm som struktureret elektronisk rock formidlet af tre dygtige musikere med en energi som få, så var det lige præcis det de gjorde, og Esbjerg knus elskede det.
De andre navne var Jada, Kesi, TV2 og Tobias Rahim, tv-2 har spillet til Grøn koncert hele 10 gange, og de stod scenevant med publikum i deres hule hånd, og leverede det de gør bedst, og som de også leverede til årets Sommerlivskoncert på Fanø, hvor de var det ”hemmelige navn”, nemlig en fantastisk koncert med mange af deres kendte numre. Steffen Brandt, udtrykte stor glæde ved at være tilbage i Esbjerg med mulighed for at spille for verdens bedste publikum, som han udtrykte det fra scenekanten. -Verdens bedste, blev der sagt!
Tobias Rahim afsluttede koncerten i går men måtte stoppe kort tid efter, han gik i gang, der var ikke mindre end to, der fik et epileptisk anfald foran scenen, og en noget chokeret Tobias, hjalp med at få den første båret væk fra sceneområdet. Stor ros til det professionelle Crew og Medical Team på pladsen, for hurtigt at tage sig af de nødstedte, en klar tilkendegivelse af, at der er styr på tingene til det event, som Grøn Rock er.
De der ikke blev nævnt i programmet
Udenfor festpladsen sad ”Hus forbi” sælgerne og havde deres egen fest, de ønskede alle en god koncert og stillede gerne op til fotografering.
Natteravnene i deres genkendelige gule jakker stillede med to hold på tre personer altså 6 mennesker i alt kl. 17.00, hvor de stod ved udgangsområdet og delte kondomer og bolsjer ud. Udover dette var de behjælpelige med at få hjælp til de unge, der havde fået lidt for meget at drikke, samt i et tilfælde at udlåne en telefon til en ung, der skulle have fat i sine forældre. Natteravnene gør et stort stykke frivilligt arbejde for at sikre de unge, og det var også tilfældet i går aftes hvor de fulgtes med strømmen af mennesker, da pladsen blev rømmet, dette for at tale med de unge og være behjælpelige undervejs.
De frivillige
Ingen fest uden frivillige både på og udenfor pladsen med hvert deres kompetenceområde, Træfpunktet fra Sædding stillede også op med en talstærk skare i gule veste, der hver havde deres at varetage på pladsen.
Herfra en kæmpe hånd til Muskelsvindsfonden, Tuborg, kunstnerne og ikke mindst de frivillige, for når flere hænder arbejder mod et fælles mål, så opstår der noget fantastisk, og det var i den grad også tilfældet i går.