Af Eva Zauner Bredahl
Søren Willadsen er manden bag madbloggen GASTROmad.dk som han startede i april 2011. Han er bosiddende med sin familie i Esbjerg, ved den jyske vestkyst. Det er også herfra han driver sin blog med blandt andet opskrifter og anmeldelser af køkkenudstyr, rejser og madoplevelser.
Han henter sin inspiration til egne opskrifter og nyfortolkning af gamle opskrifter gennem råvarerne, nye og gamle kogebøger, restaurant besøg, magasiner og nettet. Samtidig er det hans passion der driver hans virke, og han ønsker at dele denne med alle der kunne have samme interesser. Samtidig er madlavningen det der får ham til at koble af og stresse ned i en ofte hektisk hverdag. Det er her han henter ny energi og leger med nye indtryk, både i sin madlavning, men også til inspiration i nye retter og nyfortolkninger.
Hans interesse for madlavning startede allerede som barn, hvor mad var en stor del af hans families weekender, og der altid blev gjort lidt ekstra ud af menuen. Disse gode minder fra barndommen har medvirket til at han fortsat er nysgerrig på mad, kokkerier og smagsoplevelser.
Søren samler rigtig meget inspiration til sine egne retter og kreationer fra naturen, hvor man jo blandt andet ved vestkysten, selv kan samle rigtig mange råvarer. Samtidig har han en forkærlighed til de lokale fødevarer, der findes ved Vadehavet. Dog holder han sig ikke kun til lokale og hjemmesamlede råvarer. Han nyder at eksperimentere i sit køkken, blandt andet med sousvide og andre mere specielle og krævende teknikker i køkkenet . Desuden er det rigtig vigtigt for ham, at hans retter også er anrettet pænt, da man spiser ligeså meget med øjnene som med maven.
Søren bruger rigtig meget tid på at udvikle opskrifter til sin blog, men samtidig arbejder han med udvikling af opskrifter til kunder, samt foodstyling og fotos , også for kunder.
Han kan hyres ind til private dinning arrangementer, og underviser i madlavning på kokkekurser, så travlt, ja det har han konstant. Men man er altid velkommen til at kontakte ham med diverse spørgsmål, han er kun glad for at kunne dele sin passion.
Adspurgt til, hvad han ALTID har i sit køleskab svarer han
Hjemmelavet teriyaki sauce som bruger jeg til eksempelvis som marinade til kylling og fisk, i asiatiske retter. Hjemmelavet Teriyaki er utrolig nem, selv at lave.
Hjemmelavet Koreansk Kimchi som er fermenteret kål med krydderier, der passer utrolig godt som tilbehør til mange forskellige retter.
Hjemmelavet pesto, som jeg de sidste mange år altid selv laver af forskellige krydderurter som basilikum, ramsløg, løvstikke og andet.
Smør som jeg både bruger til at stege både kød, fisk og grøntsager i, da smør giver en bedre smag end neutral olie.
Fremadrettet vil Søren byde ind med lækre opskrifter her på KomEsbjerg, som gæsteskribent.
[smartslider3 slider=”124″]