Af Redaktionen Fotos: Givskud Zoo
Et produktionshold fra DR været på besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i en uges tid, for at optage et tv-program, som skal sendes lørdag den 1. august 2020. Programmets to værter Christine Feldthaus og Melvin Kakooza fik den ærefulde opgave at navngive parkens nye gorillaunge.
Den lille ny i zoo er født den 16. april 2020, og derfor lød en del forslag på at babyen selvfølgelig skulle hedde Daisy eller Margrethe, efter landets dronning, som gorillababyen deler fødselsdag med.
I sidste ende, blev værterne enige om at kalde hende for Malkia – hvilket betyder ”dronning” på swahili.
Parken er åben for gæster, og der skal ikke bestilles tid inden besøg. Dog ser parken gerne, at du bestiller billet eller årskort på forhånd for at minimere ekspeditionstiden og begrænse fysisk kontakt.