Af Sabina Schmidt   Foto: Ebbe Salomonsen

I går blev den sjældne næbhval obduceret af fagfolk, for at forsøge at dødsårsagen for den næbhval, der fredag i sidste uge blev fundet død på stranden ved Rømø.

Museumsinspektør Charlotte Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor hvalen ligger oplyser; -Der er fundet en sort plastikstrip, der er cirka 20-25 centimeter lang, og et stykke hårdt plastik, som er cirka fire centimeter bredt og syv centimeter langt, forklarer hun. Men det er stadig ikke fastslået om det er plastikken der har kostet dens liv.

For der er også fundet parasitter i hvalens nyrer, og det kan også have haft en stor betydning for, at hvalen er kommet så meget på afveje at den endte dens dage på stranden ved Rømø. For det store dyr, en han der er seks meter lang og vejer to ton er yderst sjældne i dansk farvand.

-Den lever blandt andet af blæksprutter, som den fanger i verdenshavene på store dybder, fortæller Charlotte Thøstesen.

Næbhvalen har ifølge museumsinspektøren rekorden blandt hvalarter, når det gælder om at dykke dybest og holde sig længst tid under havoverfladen. Det er også baggrunden for, at forskerne nu vil få undersøgt dens organer. Både hjerte og hjerne skal undersøges af forskerne, hjertet skal blandt andet scannes på Aarhus Universitetshospital.

Når skelettet er renset for al kød, skal det efter planen til Statens Naturhistorisk Museum i København.

Den endelig rapport fra fagfolkene om hvad der kostede hvalen livet, vil først være klar om nogle måneder.