Af Redaktionen Foto: Ebbe Salomonsen
Vinbaren i Danmarksgade dannede rammen for en musikalsk oplevelse.
Nathalia, en ung sangerinde med rødder i Fanøs musiktraditioner leverede en spændene koncert med
sin kvintet hvor deres store glæde for musikken kom til fuld udfoldelse. Vinbaren var denne aften
tætpakket med et begejstret og levende publikum.
Nathalia skriver sine danske tekster og fortolkninger selv,
Nærvær og inderlighed er hendes udtryk med inspiration fra mange sider, som kommer til udtryk
igennem Folke og – jazz musikalske lydbilleder, tilsat hendes fantastiske sangstemme, og hendes
personlige måde at aflevere en musikoplevelse. Hendes store engagement og samspillet med Enrico
Salvatucci på klaver, Niklas Emborg Gjersøe med sin kontrabas, Hans Kristian Knold på trommer,
Annelene Toft Christensen på violin og sidst i koncerten anden afdeling kom Jeppe Højlund med
sin trompet, gjorde arrangementet helt unikt. Kvintetten dannede en helhed med romantiske og tidløse
melodier, med rødder i Folke – og jazz musikkens forunderlige verden med stadig nye udtryk.
I december 2019 udgav hun sit debutalbum ”I Aftenens Sidste Minutter” som er et meget
personligt tidsbillede der inviterer ind i et nordisk og jordnært lydlandskab.
[smartslider3 slider=80]