Af Tilde Mørch Pedersen Fotos: Poul Helt
Midt i Kongensgade ligger en tidslomme, og træder du ind på restauranten Hos Ingeborg anno 2019,kan det nemt forveksles med et besøg i mormors varme stue. Duften af den brune sovs fra dagens ret omringer dig, og billederne på vægen samt de historiske pynteting, som sporadisk er placeret rundt om i restauranten, vidner om den historie, som danner rammerne for Hos Ingeborg.
Ejendommen i Kongensgade 22 blev i 1910 opkøbt af Søren Hansen, som indledte sin karriere som resturantør samt foretog forandringer i stureetagen, hvor restauranten har rødder helt tilbage til 1895. Da Søren Hansen i 1921 gik bort, efterlod han restauranten til sin kone Ingeborg Hansen, som har lagt navn til Hos Ingeborg. Ingeborg overtog driften af restaurationen, og hendes vision for restauranten satte et særligt præg på stedet, og som stedet udviklede sig, tilbød hun sin niece Ruth et job som tjener. Ruth, som var vant til at rubbe neglene, fik smag for restaurationsbranchen, men hun måtte lægge forklædet på hylden for en stund, da hun blev gift til fordel for vognmandsbranchen, og da Ingeborg som 91-årig dør i 1978, er det Ingeborgs søn Ejner, som overtager. Maden blev hurtigt erstattet af spiritus og andre drikkevare, og køkkenet blev nedlagt som restaurationskøkken, og sådan gik der nogle år. Da Ejner blev alvorligt syg, lovede hans kusine Ruth, at hun ville føre stedet videre, og sådan gik det til, at Ruth Iversen den 1. juli i 1987 overtog sin fasters livsværk og udlevede sin egen ungdomsdrøm. I 32 år var restauranten i familiens varetægt, men i 2019 overtog Jan Sinnbeck restauranten som ”det sorte får”, idet han er den første ejer, som ikke er placeret på stamtræet. Det er dog ikke fordi resturantør Jan Sinnbeck er helt uden relation til Hos Ingeborg. Jan Sinnbecks bedste ven siden børnehaven er nemlig Ruths søn, og Jan har brugt sin ungdom på at tømme Ruths køleskab for snaps og sild. Derfor var det naturligt, at det var lige netop ham, som skulle overtage familiens livsværk. 60-årige Jan Sinnbeck har været i restaurationsbranchen siden han var 18 år, og han har lavet gourmetmad med flere hundrede ansatte under sig. Nu er de fem ansatte i Hos Ingeborg, ham selv inklusiv. Besøger du Hos Ingeborg vil du opdage, at det er mennesket først, og så kommer maden.
Klokken 10.58 står den første stamgæst, Tina Jensen, klar ude foran døren og venter på at blive lukket ind i varmen. Jan Sinnbeck hilser på hende med navn, og det er tydeligt, at Tina Jensen føler sig hjemme i de familiære rammer, hvor store portioner mad, som vor mor lavede det, bliver serveret til overkommelige priser. -Et glas vand uden is og en dagens ret? Spørger Jan SinnBeck med et glimt i øjet, og Tina bekræfter sin ordre. Til trods for Jan Sinnbecks fortid med gourmet restauranter, er maden Hos Ingeborg sekundært. Det, der virkelig betyder noget, er mennesket som besøger restauranten. Det er historien som de kommer med, og det er den historie, som de skriver hos Hos Ingeborg, der betyder noget. Intet er dog præfabrikeret, der serveres kun sovs og ikke sauce, og der er taget tid til at lave de lækre genkendelige danske retter med friske råvare. Det er mad lavet med kærlighed, serveret med endnu mere kærlighed.
Der er travlt i lokalerne i Kongensgade 22. Gryderne bobler og duften af dagens ret, som i dag er forloren hare, spreder sig. Jan Sinnbeck gør de friske blomster klar til bordene, som han gør hver eneste dag. Hver dag kommer der mellem 130 til 180 gæster gennem dørene til den lokale restaurant, og hver eneste gæst bliver mødt med et smil og et kærligt drilleri, for det er det, som er hele essensen af Jan Sinnbecks tag på Restaurant Hos Ingeborg. Mens vi snakker ringer telefonen løbende, og Jan Sinnbeck tager den hver gang, for hos ham sætter man altid sine kunder først: -Min yngste stamgæst er 6 år, og min ældste er 97. Der skal være plads til alle her hos os, og det er der også. Alt den pynt man kan se rundt omkring, er ting jeg har fået af mine stamgæster. Hos Ingebog har utrolig meget historie, men for mig er det også vigtigt, at mine gæster, som kommer her ofte, er med til at skrive historie, og er med til at sætte sit eget præg på restauranten. Det gør, at de føler sig hjemme. Det hedder Restaurant Hos Ingeborg, men det kunne lige så godt være et pensionat, siger Jan Sinnbeck med et glimt i øjet til KomEsbjerg.
Går man rundt på restauranten, er det næsten som at komme ind på et museum. Så mange ting med så meget historie er placeret rundt omkring, og på vægen pynter blandt andet et originalt vægmaleri fra 1933, som lå og gemte sig under tapetet. Der er også billeder af den gamle Englandsbåd og kulhavn, og på en hvid væg har Jan Sinnbeck planer om at hænge billeder op af vindmøller som et symbol på fremtiden. Her er det ikke kun den historie som er skrevet, der er i fokus. Det er også den historie, som engang skal skrives.
Gæster helt tilbage fra Ruth og Ingeborgs tid kommer til tider forbi, for at se om den lille traditionsrige restaurant stadig findes – og det gør den da. Ovenpå bor den tideligere ejer, 84-årige Ruth, og hende passes der på. Jan kommer altid op med både morgenmad, frokost og aftensmad. Den familiære relation lever i bedste velgående.
-Ruth havde sin særlige måde at drive restauranten på, og jeg har min. Det er altid svært at overtage efter en, som har haft stedet i 32 år, så det handler om at finde sin egen niche. Jeg fandt hurtigt ud af at esbjergenserne godt kan lide at hygge, og det passer godt til mig”, siger Jan Sinnbeck smilende
Jan Sinnbeck tager hver dag, sammen med sin kone, turen fra Vejle, for at kunne drive Hos Ingeborg. Han har både boet og arbejdet forskellige steder rundt om i Danmark og i verden, men på den lille restaurant i Esbjerg giver arbejdet mening på en anden måde. Og derfor tager han gerne turen.
-Vi skal huske de dyder, der er. Jeg tilbyder kun traditionsrige oplevelser med traditionel hjemmelavet dansk mad, lavet fra egne opskrifter. Mine gæster for et tilhørsforhold til Hos Ingeborg, og jeg bliver utrolig rørt over alle de historier, som jeg kan fortælle om mine gæster. Og jeg tager mig tid til det, for det der det, der er vigtigt her hos mig. Mad og mennesker”, siger Jan Sinnbeck og fortsætter afslutningsvis,
-Man skal ikke tage noget som en selvfølge og det gør jeg heller ikke ved Hos Ingeborg. Jeg gør mig umage, for det er det hjemlige, det hyggelige og den måde vi taler til hinanden på, som er hele esensen. Man kommer herned og bliver drillet lidt. Det handler om at turde at gå tæt på andre mennesker. Hyggen var her før, den er her nu og den vil altid være her, så længe restauranten kører. Det er vigtigt at have hjertet med. Hvis man ikke har hjertet med, handler det kun om økonomi, og glæde kan ikke måles i penge.
Jan Sinnbeck er ikke bare en ildsjæl med hjertet på rette sted. Han har i sandhed bevist, at hvor der er hjerterum, er der husrum – og så gør det altså ikke noget, at han ved hvordan man laver og serverer traditionel dansk mad som vor mor lavede det.
