Tekst Camilla Uth Fotos: Henriette Thomsen Andersson
Torvet var fyldt med mennesker i går, flere tusinde glade Esbjergensere var mødt op for at hylde vores håndboldpiger, da de trætte vendte hjem fra Budapest med hver deres flotte bronzemedalje om halsen, hyldet blev de og det var på alle måder mere end velfortjent.
I aften fejres pigerne så i EfB Loungen sammen med Team Esbjergs sponsorer, en god måde både at anerkende og hylde dem på, for de sidste uger har i den grad været hektiske for holdet.
Derudover stopper Jesper Jensen for at hellige sig landstrænerposten på fuld tid. Jesper Jensen som var synlig rørt ved ankomsten til Torvet i går og efter 7 sæsoner som cheftræner, fire vundne danske mesterskaber, fire pokaltitler, samt tre sæsoner med kvalifikation til Final 4, er det ikke så sært at han lige måtte sunde sig på tribunen foran menneskemængden.
– Jesper er ikke kun en dygtig håndboldtræner, men også et fantastisk menneske, sagde borgmester Jesper Frost Rasmussen i går, og det kan ingen vist være uenige i. Men nu lader vi de flotte billeder optaget af Henriette Thomsen Anderssons billeder taler sit eget tydelige sprog….