Tekst og foto: Ebbe Salomonsen

Det må publikum bestemme – hvis nogle ledninger og stålvejer der danner en ramme uden indhold.  Giver det mening? Publikum må selv sætte et indhold ind i rammen, hvis de vil.    Finn Reinbothe, udfordrer i den grad publikum i spørgsmålet:  Hvor går grænsen mellem betydning og meningsløshed?

KomEsbjerg er gået på Esbjerg Kunstmuseum for at få et indtryk af en udstilling som er opsat af Finn Reinbothe og som kan besøges frem til slutningen af august 2022. Hvordan kan afdæknings plast og brugte papkasser forenes med filosofiske overvejelser og blive til kunst? Og hvordan kan greb fra filmens bruges til at udvide publikums oplevelse i udstillingen. Finn Reinbothe arbejder med at sammensætte ting fra hverdagen, de genkendelige ting komme nu ind i en ny sammenhæng og få en helt ny betydning, og er fyldt med humor og finurlige tankespind. Mange værker eksisterer tilmed kun i denne udstilling. Derefter skilles de ad og sammensættes i en ny sammenhæng. Denne form for sampling eller ny sammensætning er et begreb fra filmens verden hvor klip sammensættes, men optagelserne er fra flere forskellige steder. 

Mellem Påskeæg og Eventyrlige fortællinger                                                                                          

I påsken var der inviteret til at skabe finurlige påskeæg af overskuds materiale. De mange materialer var meget genkendelige og kunne meget nemt dekorer et flot påskeæg eller sammensættes til en collages som var meget populært i 70`erne. Finn Reinbothe´s udstillingsgenstande kan også bruges til andet end at betragte og tænke – Hvad er meningen?

Pernille Stockfleth er professionel historiefortæller, og hun går også ombord i Finn Reinbothe univers. Efter nogle timer med påskeæg er der spændene og eventyrlige historier som får tilhøreren til at forundres og lade sig inddrage i fortællingen. Pernille har fortalt at det er bare noget hun finder på så der er ingen genfortælling.        

Niels kom til at gå                                                                                                                       

Pernille skabte et univers i sin fortælling i Finn´s udstilling som hensatte børn og voksne til et sygehus hvor Niels havde udsigt til at blive handicappet. Det var Niels ikke tilfreds med så han begyndte at træne og blev så god at han rejste sig fra sin kørestol og begyndte af gå. Men det var ikke nok for Niels så han besluttede at bestige Kilianjaro det højeste bjerg i Afrika, hvor det var nødvendigt at have udstyret i orden og en udstillingsgenstand – en rygsæk med slanger og det udstyr var helt nødvendigt for en bjergbestigning, der var flere udfordringer, men det lykkes Niels at nå toppen.

Jens med antennen!                                                                                                                              

En anden historie var om Jens der havde fået en antenne i hovedet som betyd at han kunne hører hvad de voksne tænkte. Det var lidt besværligt, og han kunne ikke få lov at være barn, så en dag blev den klippet af og han kunne igen spille fodbold og være Jens.   

Frakken fra Barcelona.                                                                                                                                           

Den sidste historie var om frakken som den der havde den på kunne blive gode venner med den og få alle fordelene eller også blive drillet af frakken hvor den var for lille eller for stor. Men kunne også blive vred som betyd at den kunne slå en besværlig frakke som boede i Barcelona, det blev en lang rejse inden den kom hjem

Forskydninger – mellem værk og blik                                                                                            

Sideløbende med Finn Reinbothe´s soloudstilling præsenterer Esbjerg Kunst Museum en lang række vidt forskellige kunstnere fra museets samling, bl.a. Tove Storch, Tina Marie Nielsen, Jytte Høy, Anita Jørgensen og Thomas Bang. Men fælles for dem er, at de alle har et slægtskab med Finn Reinbothe. Således er denne præsentation, der har fået titlen Forskydninger – mellem værk og blik, tænkt som en visuel kommentar til hans måde at arbejde på, da vi i en vis forstand låner hans blik og ser på samlingen gennem hans øjne.