Tekst og Fotos: KomEsbjerg
KomEsbjerg sætter fra maj til september fokus på “De Lyse Nætter” sammen med Photocare, ved Frank Leed i Sæddingcentret.
Vi har i samarbejde med Photocare lavet en foto konkurrence, hvor motivet kort og godt er en hyldest til de lyse nætter, så her skal der altså tænkes kreativt, for tidsrummet spænder fra solnedgang til solopgang. Nogle ynder naturmotiver, andre dyr eller mennesker, og denne mangfoldighed glæder vi os til at opleve, bare det er holdt inde for temaet – de lyse nætter. Vi har lige nu de smukkeste sol op og solnedgange lige nu, og det er bare at gribe dem.
Frank Leed har været i branchen i 35 år. Fotoforretningen i Sæddingcentret har eksisteret siden 1977, men Frank Leed overtog den fra den tidligere ejer i 1991. Nøgleordet i butikken er god service, kundekredsen spænder vidt og er trofast. Frank har siden 2016 også haft butik i Kirkegade, hvilken han lukkede for to et halvt år siden, grundet manglende omsætning, men butikken i Sæddingcentret er still going strong.
Udover Sædding, har Frank også butikker i henholdsvis Varde og Ribe. Butikken i Ribe købte han i 2020, – det blev dog en frygtelig start med en ildebrand og en ulykke, men jeg fik det opbygget igen, det var en hård omgang, jeg var jo ikke forsikret, men jeg fik den bygget op med familiens hjælp, fortæller han. Butikken i Ribe minder ikke om den i Sæddingcentret, den er meget mere fotograf og fotoforretning, hvilket turisterne i Ribe samt de mange faste kunder profiterer af.
Butikken i Varde blev føjet til for år siden, og der tegner sig lidt det samme billede, men butikken i Varde har galleri og et kreativt islæt i form af kunstnerartikler, og derudover rammer de billeder ind.
-Vi er en af den slags specialbutikker, der overlever på den gode service, kvalitet og genkendelighed og tryghed, det er billedet på vores virksomhed.
Firmaet er opgraderet til at varetage og rådgive deres kunder indenfor den digitale fotokunst, der er mange der fotograferer med deres mobiltelefon, dette kan de også få råd og vejledning til hos PhotoCare i Sæddingcentret samt i de to andre butikker.
Frank er den ene ud af tre dommere i konkurrencen, den anden er Lene Memborg, ejer af det positive nyhedsmedie KomEsbjerg, indehaver af modelbureauet Face to Face der har specialiseret sig i mange forskellige typer desuden er hun uddannet pressefotograf.
Den tredje dommer bliver afsløret når vi når længere hen på sommeren.
For at deltage i konkurrencen skal du tage et billede, der illustrerer “De Lyse Nætter”, du kan bruge dit kamera, din mobil, din tablet eller din computer, det er helt ligegyldigt, bare det kan tage et billede, og motivet viser noget der er i tråd med temaet, De Lyse Nætter.
Derefter sender du billedet til: info@komesbjerg.dk og så er du med i konkurrencen.
Der er tre spejlløse kameraer fra Sony på højkant i konkurrencen, et i hver alderskategori, det er kameraer med en god optik mærket Sony A 6000, som tager nogle gode billeder. Derudover bliver vinderbilledet lamineret og sat i en flot sort ramme, det bliver behandlet så man ikke behøver glas, dette bliver lavet til første, anden og tredje pladsen i hver gruppe, med det billeder, de hver især har vundet med. Størrelsesforholdet på rammerne er 1. pladsen er 50×70 cm, 2. pladsen er 30×40 cm og 3. pladsen er 20×30 cm.
Hvad er så et godt billede for Frank Leed, den ene af de tre dommere? -Det er et billede der inspirerer mig og giver mig glæde, det giver mig den der – ja man kan sige, det giver mig noget kærlighed. Man bliver varm, man tænker, det kan være en solnedgang, det kan være noget natur, jeg synes naturbilleder siger mig rigtig meget. Det kan også være et aftenbillede, en solnedgang, afslutter han.
Mulighederne er uendelige, det sker lige nu, for de lyse nætter har så småt begyndt deres indtog. Så fat dit kamera eller mobil og skyd løs, vi glæder os til at se de mange skønne billeder I sender ind til os.
Mere info følger senere her på KomEsbjerg