Af Lene Memborg
Regn og blæst ventes at passere hele landet søndag, så det kan blive en lidt barsk start på den danske vinterferie for mange.
Når et kraftig lavtryk nærmer sig Danmark søndag, forventes det at blive med masser af rusk her i det vestjyske.
Samtlige prognoser viser nemlig, at søndag, sender lavtrykket sit kraftige vindfelt med vindstød af orkanstyrke og sine fronter med regn frem mod Danmark.
Værst ved vestkysten
De nyeste prognoser viser at vinden i løbet af søndagen tiltager fra syd, samtidig med at et udbredt regnvejr når frem til Jylland.
Det vil i løbet af søndag eftermiddag og aften give kraftige vindstød, regn og kraftig blæst.
Mest blæsende bliver det langs vestkysten, hvor prognoserne har vind af stormende kuling og måske endda regulær storm med vindstød, der kan nå op til orkanstyrke.
Det forventes dog at blive meget blæsende i hele landet, flere steder med vindstyrke af stormstyrke, og skal du over en af broerne så hold dig opdateret om nyeste meldinger for Storebælt og Øresund.
Skal du over en af broerne, så hold dig opdateret Med vind fra syd og sydvest kan det søndag give restriktioner på broerne over Storebælt og Øresund.