Foto og tekst: Ebbe Salomonsen
104 kunstnere havde forberedt sig på den årlige store begivenhed i Påsken 2020.
Der er ærgrelse og skuffelse blandt alle involverede, over at Kunstrunden i år måtte aflyses. Men der er samtidig fuld forståelse for, at den aktuelle situation med corona-virus i udbrud i Danmark koster en aflysning.
-Det ville være helt uanstændigt at måske 5 – 6000 mennesker skulle kører fra sted til sted for at se kunst og måske være med til at smitte endnu flere, siger Niels Kongsbak som er med til at tilrettelægge Kunstrunden i Sydvestjylland.
Han er på den ene side glad for at Corona smitten og lukningen kom så tidlig for det betød at en række store udgifter til annoncer blev sparet. På den anden side er der trykt et stort antal pjecer som koster ca. 70.000 kr.
For Kunstrunden er et fantastisk vindue udadtil, og pjecerne er med til at lokke gæster fra hele Danmark til egnen for at se kunst. Kunstrunden er dog ikke bare i Sydvestjylland, men også flere andre steder i Danmark.
Kunstrunden er en stor begivenhed der blev startet op i 2012 hvor foreningen Kunstnetværk Sydvestjylland havde ansvaret for afholdelsen med støtte fra turistorganisationerne i Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder. I 2020 er den støttet af en række erhvervsvirksomheder og fonde. De enkelte kunstnere ser frem til at deltage og vil meget gerne vise deres kunst frem, få en snak med gæsterne og måske få inspiration, ris og ros som senere kan bruges i det videre arbejde. Der er taget kontakt til tre kunstnere fra Esbjerg området. Niels Kongsbak har galleri i det centrale Esbjerg og lever af at sælge sin kunst. Han er noget presset af den aktuelle situation, men lader sig ikke slå ud endnu- vi må jo se at komme igennem denne krise og håbe på bedre tider. siger han, og glæder sig til kunder i galleriet og en god snak.
Jette Dümke har arbejde og bruger tid på sin kunst i fritiden, hun har sit værksted på hjemmeadressen i det vestlige Esbjerg. For hende har Kunstrunden været en dejlig begivenhed hvor der kommer gæster for at se og snakke, for hende er det kedeligt at der bliver gennemført en aflysning, men forståeligt.
Flemming Rendbo som har sit værksted i privatboligen på Strandvejen mellem Esbjerg og Hjerting tager det meget afslappet og lægger vægt på, at med hans alder er han ikke presset, dog er der en række foredrag som ikke bliver gennemført på UC – Syd hvor han fortæller om Esbjerg Evangelium, som er et stort kunstværk af Erik Hagens med en anden fortolkning af biblen.
Mon ikke vi alle glæder os til normale tilstande igen og så til en ny og inspirerende Kunstrunde, når tiden igen er hertil.
[smartslider3 slider=93]