Af Sabina Schmidt   Foto: KomEsbjerg

Det er nu muligt at blive testet for Corona i sommerhusområder og andre feriedestinationer, melder udbydere.

Så har I valgt at holde ferie herhjemme så er I stadig godt dækket ind for der blandt andet flere lyntestcentre i Blåvand, Klitmøller, Gilleleje og Marielyst.

Det er bare nogle af de populære områder, hvor mange danskere i den kommende tid nyder ferien. Men ud over de kendte butikker, restauranter og bowlinghaller i disse områder er der nu også endnu flere lyntestcentre!

Nemlig lyntestcentre

De karakteristiske hvide telte med næsepodning er åbnet over hele Danmark i de områder, testudbyderne forventer, at danskerne vil holde ferie.

Hos Falck er det princippet om, at test skal være tilgængeligt for danskerne, hvor de er, der har fået virksomheden til at åbne i sommerlandet, fortæller Jørgen Mieritz, ambulancedirektør i Falck.

– Det er faldet stødt med antallet af test, men vi tester fortsat rigtig mange. Så det, vi gør nu, er at åbne ude i sommerlandet, fordi rigtig mange går på ferie, og derfor har behov for test andre steder, siger han.

Også hos Carelink, der foretager lyntest i Jylland og på Fyn, er der fokus på testcentre i sommerlandet, fortæller direktør Brian Rosenberg.

De praktiske ting for testcentrene vil der dog blive kigget på hen ad vejen.

– Vi kommer løbende til at justere til, for det er ubetrådt land. Vi ved jo ikke, hvor stort behovet er i sommerbyerne.

– Vi konstaterer bare, at folk flytter fra byerne og ud i sommerhusområderne, og så flytter vi med og tager bestik af det, når vi kommer i gang, siger Brian Rosenberg.

Jørgen Mieritz og Brian Rosenberg understreger begge, at de vil gøre alt, de kan, for at danskerne fortsat finder det nemt at blive testet.

– Forhåbentligt kommer man ikke til at kunne mærke det så meget, fordi det jo stadig er sådan, at serviceniveauet opretholdes. Vi vil i hvert fald satse mod så få gener for danskerne som muligt, siger Brian Rosenberg.