Af Redaktionen

De har travlt hos lægevagten – meget travlt.

I Region Syddanmark kniber det med at overholde servicemålene for besvarelse af opkaldene, de kan ganske enkelt ikke følge me

Det er ifølge vagtchefen “en blandet landhandel” af opkald, der giver øget travlhed.

– Det er luftvejsinfektioner, det er RS-virus hos børn, men det er også folk, der kommer til skade i haven eller ved sportsaktiviteter, siger Klaus Pedersen, vagtchef ved lægevagten.

Vagtchef Klaus Pedersen vurderer, at ophævelse af corona-restriktionerne er en del af forklaringen på de mange opkald fra syge danskere.

– Folk rejser igen, de går til konfirmationer og bryllupper og koncerter. Vi er meget mere sammen igen, siger han.

Det giver gode muligheder for, at infektioner og virus kan sprede sig.

Han mindes ikke, at lægevagten i regionen tidligere har haft så travlt på denne tid af året som nu.

– Jeg har været med i det her game i 14 år, men jeg husker ikke, at vi nogensinde har haft en september, hvor vi har haft så travlt som nu.

Foreløbigt tyder det på, at det kan håndteres af regionerne ved for eksempel at flytte rundt på patienter mellem afdelinger/matrikler

Helt usædvanligt florerer RS-virus også for tiden og gør især små børn syge. Siden midten af maj er der konstateret 1734 tilfælde herhjemme. De fleste er børn mellem et og tre år. Flere børneafdelinger har meldt om stort pres på afdelingerne, fordi en del børn med RS-virus indlægges.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man “følger udviklingen ekstra tæt”.

– Der er pres på børneafdelinger flere steder i landet, men foreløbigt tyder det på, at det kan håndteres af regionerne ved for eksempel at flytte rundt på patienter mellem afdelinger/matrikler, oplyser enhedschef Charlotte Hosbond, Sundhedsstyrelsen.