Af Lene Memborg
Tøjfirmaet Marc Lauge A/S har nu også været nødsaget til at dreje nøglen om og melder sig nu i rækken af konkursramte firmaer under corona-krisen, alle medarbejder er sendt hjem.
Selskabet har taget konsekvensen af den situation, som corona-krisen og nogle svære år har sat den hårdt prøvede branche i.
Tirsdag blev firmaet begæret konkurs, oplyser kurator, Jan Bruun Jørgensen til BT.
-Det, der sker, er, at man har haft nogle år som regnskabsmæssigt har været udfordret på resultaterne. Og så kommer man ind i corona-krisen. Omsætningen forsvinder, og den værdi af varelagrene, som er sæsonbestemt, kan man godt overveje, hvad er værd, siger Jan Bruun Jørgensen.
-Kombinationen af ingen omsætning og tvivlsomme værdier i fremtiden, har gjort, at man stopper her.
Dermed er Marc Lauge A/S, der har eksisteret i 30 år, en af mange, der er blevet voldsomt ramt af corona-krisen. Konkursen rammer især adm. direktør, Bjarke Lauge Christensen, der har investeret flere millioner i det nu konkursramte projekt.
Derudover berører konkursen selvsagt også de 23 medarbejdere, der nu alle er blevet sendt hjem med en opsigelse.
Marc Lauge A/S har yderligere to datterselskaber, i form af tøjmærkerne M.A.P.P. og DNY samt tilhørende butikslokaler.
Hvad der skal ske med dem, arbejder Jan Bruun Jørgensen på at finde ud.
Kilde; BT