Tekst og fotos: Camilla Uth

Det er let at blive et offer for mobning, når man som 34-årige Nicolai Aagaard har en god portion af alfabetets bogstaver med sig i rygsækken. Nicolai har hele 4 diagnoser – Tourette, ADHD og Autisme og OCD, bare en af disse diagnoser må siges at være rigeligt, og dem har Nicolai som nævnt 4 af.

Vi mødtes på et hotel i Esbjerg i går, hvor Nicolai har indlogeret sig, han vil have en overnatning i byen, for i går gik han fra Bramming til Esbjerg en strækning der ligger på 18-22 km alt efter hvilken strækning man vælger, og er man vant til at gå, ja så er det såmænd ikke så slemt, men Nicolai ikke bare gik den, han gik den baglæns.

Den primære årsag til at Nicolai er blevet mobbet skyldes ikke kun hans diagnoser, det skyldtes, at han er anderledes og ikke så social. Så det faktum, mente hans omgangskreds endda hans far, var en gyldig grund til at give ham verbale tæsk gennem hele hans opvækst. – Du duer ikke til noget, – du bliver aldrig til noget, du bliver aldrig arkæolog, du er for dum til det, – hvis du ikke havde været min søn Nicolai, så havde jeg selv skudt dig en kugle for panden og slået dig ihjel…! Barske ord at få med hjemmefra, hvor forståelsen for, dengang drengen og senere den unge mands fine sind glimrede ved sit fravær.

I Skolen oplevede Nicolai samme scenarie, og på et tidspunkt i sit liv, i starten af tyverne røg den unge mand ned i en voldsom depression. – Jeg tog desværre på det tidspunkt stoffer, fordi jeg var blevet mobbet så meget, og gerne ville væk fra det hele. Jeg kunne ikke acceptere mig selv, jeg kunne ikke forstå, hvem er jeg i den her store verden, jeg har alle de her diagnoser, og jeg kunne ikke rumme det i hovedet længere, fortæller Nicolai. Svaret på alt det her, fortæller han selv, var at skære i sig selv ud over at dope sig selv med stoffer, for ved at skære i sig selv, kunne han også mærke sig selv.

Depressionen viste for alvor sit grimme ansigt, da Nicolai lagde stofferne på hylden, – jeg havde det så svært, jeg tog på og tog på og tog på, jeg tænker jeg var tæt på næsten 200 kilo, og jeg havde givet op, jeg havde simpelthen givet op. Så jeg lukkede mig inde på min lille bule af et værelse, på det opholdssted, hvor jeg boede, for jeg kunne simpelthen ikke rumme mig selv, fortæller han og forsvinder ligesom lidt ind i sig selv ved mindet om dengang.

Det tog Nicolai 6 år at kæmpe sig ud af depressionen, han var på det tidspunkt ca. 27 år og velmenende mennesker i hans netværk sagde til ham, at gåture var godt for sindet, når man har det svært, men Nicolai var stædig, ingen skulle fortælle ham, hvad han skulle, men en dag valgte han alligevel at gå en tur. – Jeg var så sur på det tidspunkt, og så tænkte jeg, nu går jeg en tur, og det hjalp, men jeg ville ikke indrømme at det hjalp, griner han, – for jeg ville ikke tabe ansigt overfor de andre, så jeg sagde altid, – hov jeg glemte lige noget ude i skoven, jeg må altså lige ud at lede efter det. Jeg sagde altid et eller andet åndssvagt, men jeg fandt altså kærligheden i naturen.

Det er nu 7 år siden, og Nicolai har gået lige siden. I slutningen af 2020 bliver han så enig med sig selv om, at nu vil han gå baglæns, han vil, som han udtrykker det, vende ryggen til mobning, og for at understrege dette statement vælger han at gå hele Danmark rundt. – 14 dage før Coronaen tog jeg afsted og gik Danmark rundt, for jeg ville gerne opleve Danmark, og det her med at finde ud af, hvad verden var og sådan nogen ting. Så midt under Coronaen gik jeg stadigvæk rundt faktisk her i Jylland, hvor jeg fandt kærligheden til Sønderjylland, Vejle og Esbjerg. Det er især Vejle der appellerer til Nicolai, men dog er han ikke så vild med det bakkede landskab på de kanter, for det får benene til at syre til.

18-19 km om dagen i 8 måneder med en grundform, der var lig nul, Nicolai vejede på det tidspunkt ca. 110 kilo, men han var stålsat og gennemførte sin Tour de Danmark på apostlenes heste, som man jo kalder det, når man går.

Der er så meget Hatecrime på de sociale medier – Nicolai Aagaard.

Nicolai er træt af  og ked af den mobning der er i samfundet i dag, han har kun foragt tilovers for de der sidder og udøver Hatecrimes på de sociale medier godt gemt bag en skærm, så derfor vælger han at skrive i en Facebook gruppe for Helsingør, hvor han kommer fra, at nu vil han altså vende ryggen til disse ting og gå baglæns mod mobning. – Alle grinte af mig dengang, for de tænkte, at nu rabler det for ham, og det kan jeg godt forstå, griner han.

Man kan allerhøjst få et nej

Udover selv at gå Danmark rundt baglæns, har Nicolai selv taget kontakt til nogle kendte mennesker fra Danmark, der alle sammen har bakket op om hans projekt og har gået baglæns med ham, deriblandt, fodboldspilleren Christian Eriksen, Malte Ebert og vores Statsminister.

-De grinte af mig da jeg fortalte, jeg ville gå baglæns mod mobning, men de holdt op med at grine, da de så, det gik godt.

-De grinte af mig, da jeg sagde jeg ville gå baglæns med Christian Eriksen, men de holdt op med at grine, da de så, jeg gjorde det.

-De grinte da jeg sagde, jeg gerne ville gå baglæns med Malte Ebert, og da jeg havde gjort det, der stoppede de med at grine.

-Da jeg så sagde til dem, at nu ville jeg gå baglæns sammen med statsministeren, grinte de alle og sagde, – det kommer ikke til at ske! Men det gjorde det.

-Da jeg sagde at nu ville jeg gå Danmark rundt, var der ingen der grinte.

Der er helt sikkert ikke ret mange der griner af Nicolai i dag, for han har i den grad vendt mobning ryggen, og han har endda oplevet at en af de personer, der har mobbet ham hele hans liv, er kommet til ham og ytret, – jeg har set dig på de sociale medier, hvor er du sej.

Under interviewet med Nicolai kan jeg ikke undgå at blive ramt, ramt af en menneskeskæbne, der i den grad kunne være endt rigtig skidt, men jeg sidder tilbage med en følelse af varme og stor beundring for denne unge mands karakter, stædighed og livsvilje, for nu skulle han nok vise dem alle sammen, hvad han kunne præstere, og det gjorde han. En vægt på 110 kilo, ingen grundform, et par gode sko og en god portion stædighed, det var udgangspunktet, og så gik han.

Han skammer sig ikke over sin Tourette, og han griner med mig under interviewet, når ord som – agurk, kaffe og kakaomælk krydrer samtalen, og han fortæller at det er som en slags epilepsi i hjerne, og ordene letter ligesom trykket. Der er noget befriende i, at han er så åben, og at han sætter spot på det at være anderledes, for hvorfor skal det være forkert at være anderledes? Det ville da være trist, hvis vi alle sammen blev skåret af det samme stykke, og lignede hinanden uden overhovedet at have nogen form for kant, for at være lidt kantet, er da netop det, der tilfører hverdagen lidt krydderi.

Nicolai største drøm er at gå baglæns sammen med Hans Majestæt kong Frederik, han har henvendt sig til kongehuset to gange, men dog uden held, men han har ikke givet op, for det er det hans stædighed kan, og den driver ham til at turde at henvende sig til de mennesker, han har lyst til at tale med, for hans månedlange gåture har hevet ham ud af den skal han gemte sig i, og han har på den baggrund tillagt sig nogle sociale færdigheder, som andre med disse diagnoser, ikke formår. Men Nicolai er ikke som alle andre, han er blevet mobbet med det at være anderledes hele sit liv, jeg vil gerne opfordre til, at vi hylder ham for det. Han har nemlig med sin måde at være på skabt grobund for dialog, nysgerrighed og åbenhed, og det er en kæmpe præstation af et menneske, der personligt har haft så meget at kæmpe med, og som lige så godt kunne være gået den anden vej.

-Vores konge er så megasej, og han har altså også en ret sej søn, synes jeg, og når han kan ligge nede på gulvet og rode rundt til en Benjamin Hav Koncert, så kan altså også gå baglæns, griner Nicolai og tilføjer, – det er min drøm at gå baglæns med ham, for jeg beundrer ham, fordi han ikke er perfekt, han viser sin menneskelighed, han er ikke perfekt. Nogle gange har han også svært ved at tale, og det er helt okay, for han er ligeglad, og han er sig selv. Det må være et enormt pres gennem hele sit liv at vide man skal være konge, og den mobning han oplever fra pressen uden at kunne tage til genmæle, for han har jo altså også oplevet mobning.

Det er aldrig skidt at have en drøm og et mål, så lad os håbe, at Nicolais drøm går i opfyldelse, det synes jeg han fortjener.

Nicolai er i Esbjerg i dag, han vil kigge lidt på festugen, og han har også skrevet til Hjalmar, for at høre om han vil gå baglæns sammen med ham. Jeg beundrer ham for at være tro mod det han tror på, og hans evne til at samtale, han er højintelligent, og har en god portion humor, han kan grine af sig selv, og han observerer os andre, og han ser os som de mennesker vi er, og lige der møder han os med en forståelse for os som individer, en forståelse han aldrig selv fik.

FAKTA

Han startede sin baglæns gåtur i februar med en barnevogn, der rummer hans fornødenheder, han sover lige så gerne under åben himmel, som han sover på hotel, han slider flere par sko op om året, et bånd rundt om barnevognen viser en god portion sponsorer, der netop sponsorerer overnatning, tøj og sko, men derudover ejer han ikke ret meget, og penge har han heller ikke ret mange af, men han har en tro på, at han kan gøre en forskel, og det har vi også. Man kan følge Nicolai på henholdsvis Facebook og Instagram under navnet ”Baglæns mod mobning”

Nicolai Aagaard, jeg lover dig hermed, at når du lander omkring Helsingør til oktober, så kommer jeg og går de sidste par kilometer baglæns sammen med dig, for dit projekt har i den grad rørt mig. Du fortjener alt det bedste livet har at byde på, og du fortjener i den grad at blive mødt med respekt på din vej, hvilket jeg hermed opfordrer til, blandt alle du møder på din vej – du er Rockersej!

Nicolai går fra Spar købmanden i Skolegade lørdag morgen kl. 9.00, så vi vil gerne her fra KomEsbjergs redaktion opfordre så mange som muligt til at komme og følge ham ud af byen – baglæns, om ikke andet så kom og send ham ud af byen med en klapsalve, for det synes vi, han fortjener.