Af Redaktionen

En 75-årig mandlig bilist fra Esbjerg omkom i går formiddags i en trafikulykke på Koldingvej ved Egtved.

Bilisten der holdt stille på hovedvejen og ville dreje til venstre, blev overset af en 80-årig mandlig bilist fra Egtved. Han kom kørende bagved, og var tilsyneladende uopmærksom på, at bilisten foran var standset og påkørte derfor den holdende bil bagfra.

Ulykken blev anmeldt klokken 11.28, og allerede tre minutter senere var der en ambulance på stedet. Den 75-årige trak ikke vejret, og ambulanceredderne forsøgte genoplivning, han blev blev erklæret død derefter fløjet til Kolding Sygehus med helikopter.

I den påkørte bil sad den dræbtes søn på 53 år. Da ambulancen ankom, var han bevidstløs, og han kom alvorligt til skade i uheldet. Han er dog stabil.

Begge biler skal undersøges af en bilinspektør, men der er på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der skulle være nogen fejl på de implicerede køretøjer. Den 80-årige mand kan forvente at blive sigtet for uagtsomt manddrab.