Af Lene Memborg Kilde: Lægestyrelsen
Medicinmangel rammer nu også danske patienter hele landet over, og situationen er dybt frustrerende.
Praktiserende læger beretter om stigende problemer med mangel på medicin i Danmark. Problemet har i mange år eksisteret i andre europæiske lande, men nu er Danmark også ramt, bekræfter Lægemiddelstyrelsen.
Flere og flere danske patienter har i perioder oplevet at måttet gå forgæves på apoteket efter bl.a. blodtryksmidler og præparater mod hæmorider.
Syge danskere oplever i stigende grad, at de ikke kan få udleveret den receptpligtige medicin, de har fået ordineret af deres læge.
Praktiserende læger beretter nu over hele landet om stigende problemer med mangel på medicin i Danmark, hvor for eksempel enkelte blodtryksmidler og præparater mod hæmorider er udgået eller er i restordre. Det samme gør sig gældende for flere vacciner, der i perioder ikke har været muligt at opdrive.