Af Eva Zauner Bredahl   Foto: Vestjyden

NEBULAH er et band og sangskriverfællesskab bestående af guitarist Elisabeth Panduro Holst og sangerinderne Katrine Kjeldskov Jensen, Hannah Busk Larsen og Janne Hagen Therkildsen.

I deres sangskriverfællesskab komponerer de klangfuld musik og tekster sammen. Deres musikalske fortællinger er centreret om det ydre rum, havet, naturen og det overnaturlige. Dette udspringer af en fascination og inspiration af de store, utæmmelige kræfter, der omgiver os. Heraf også navnet NEBULAH, der på dansk betyder stjernetåge.

De bruger effektpedaler som et kunstnerisk redskab på både vokaler og guitar – det fascinerende er at det afspejler lydene af havet, det ydre rum, vind, storm, blæst og bølger.

Forbered dig på forførende vokalharmonier og fængende fortællinger når de fire musikanter går på scenen.

Men lige nu arbejder de benhårdt på at indspille deres debutalbum i Finlansstudio ved Jakob Worm og ingen tvivl om, at de glæder sig helt vildt til at dele det færdige og velklingende resultat med alle os andre.

Der bliver arbejdet hårdt i studiet, men der bliver også tid til grin når de unge kvinder giver den gas i studiet.

Du kan opleve NEBULAH når de spiller live koncert den 16. juni klokken 14:00 i forbindelse med Jannes bachelor-eksamen. Til koncerten får de selskab af bassist Jonathan Larsen, guitarist Dennis Iversen og trommeslager Mathias Fabricius. Koncerten er offentlig og kommer til at foregå i Store sal på Syddansk Musikkonservatorium.

Coronapas er et krav.