Tekst og fotos: KomEsbjerg

Hvor er det dog synd for festugearrangementerne, de første dage i den grad har været både blæsende, våde og kolde.

Hos Marineforeningen druknede lørdagens marked på kajkanten nærmest i regn, og Nordsøpigernes optræden måtte afvikles i teltet, som var fyldt til bristepunktet af publikum, koret og akkompagnatørerne på harmonikaer.

Inden døre i foreningens hyggelige og meget maritimt udsmykkede lokaler forsøgte man på bedste vis at hygge om folk med en øl eller en kop kaffe; men det var tydeligt, vejrliget satte en kraftig dæmper på ølsalget.

Til søndagens planlagte, lange Pit lane af gamle biler langs hele kajstykket, nåede man lige at glæde sig over tørvejr og solskin fra morgenstunden; men ak, allerede fra midt på formiddagen faldt regnen igen i kraftige byger og vinden stod med 6-8 m/sek. direkte ind over området, så det endte med, kun nogle få motorcykler og biler kom til fremvisning.

Mest opmærksomhed tiltrak sig Carstens cremefarvede Ford ”Farm-Truck” fra 1951 med den store 4,6L V8 og de lystigt pludrende ca. 225 Hk. – Carsten fortalte, det på ingen måde er det muligt at få hestene til at forjage sig.

Bilen har i øvrigt den lidt specielle historie, at den medvirkede i filmen Forrest Gump med Tom Hanks. Carsten bestilte for nogle år siden en ny motor hjem fra USA, og bilen er igen for nylig gået glat gennem syn – helt uden bemærkninger – så der er stadig mange år endnu på de danske veje for den meget velholdte Pickup.

Koncerten med Gerhard og Sanne, valgte man at flytte fra teltet og ind i Marinestuen. Og som det ikke var nok, afvikledes også Vestkystløbet denne søndag. Folkene, som ellers stod klar fra Hjerting Kanelaug kunne da også godt have ønsket sig flere at fortælle til, om de historiske kaner.

Marineforeningens formanden, John Koudal fortæller, Marineforeningen for Esbjerg og Omegn, som er det helt officielle navn, fejrede i 2022 sit 100-års jubilæum. I foreningen kan optages medlemmer, som på den ene eller anden måde har haft tilknytning til Flåden, Det Blå Danmark som helhed eller anden tilknytning til havnen og livet på havet. Gennemsnitsalderen i foreningen er omkring 71 år, og ca. 90% er 60 år eller mere.

I den gamle formålsparagraf er foreningens formål formuleret som: ”At styrke nationens interesse for Søværnet og Søfarten, amt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er har været tjenestegørende under Orlogsflaget, ansat il søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø”.

Selv om de fleste arrangementer i festugen er centreret omkring bymidten og Dokhavnsområdet, må man ikke glemme, der ved Fiskerihavnen foregår meget hos såvel Restaurant Sydvesten som ved Marineforeningen, hvis programmer for Festugen fremgår herunder:

Marineforeningen:

𝗙𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟭𝟰. 𝗷𝘂𝗻𝗶.

Kl. 13.00 – 20.00: Åbent hus

Kl. 14.00 – 17.00: Hjerting KaneLaug udstiller

Kl. 14.00 – 19.00: Live musik ved Gerhard & Lizette

Kl. 13.00– 14.00: Åbent hus i skyttehuset

𝗟ø𝗿𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟭𝟱. 𝗷𝘂𝗻𝗶.

Kl. 10.00 – 20.00: Åbent hus

Kl. 10.00-14.00: Kræmmermarked på kajen

Kl. 12.00-12.30: Nordsøpigerne

Kl. 12.00-17.00: Hjerting KaneLaug udstiller

KL.13.00-19.00: Live musik ved Feldborg Harmonikaklub

Kl. 12.00– 14.00: Åbent hus i skyttehuset

Restaurant Sydvesten:

Hver dag fra den 10. – 14. juni: Frokostbuffet.

Torsdag, den 13. juni:
Kl. 12-15: Shantykoret Capstan

Kl. 18: Tørfisk og aftenbuffet- opvarmning med @Demmerdem

Fredag, den 14. juni: Mad og Musik

Fra kl. 16: Daniel Jul, Den syvende søn, A.M.P og Alanis Morrisette Project

Lørdag, den 15. juni:
Kl. 11-14: Fiskebord og Jazz

Fra kl. 16: Mad og Musik – Bronco Billy Juncker m/ Band Flames – Big Fat Snake tribute.