Af Redaktionen Foto: Michael Bring-Nielsen
I starten af året, efter julen, er vores pengepunge noget slankere og sidebenene er noget tykkere. Derfor er det en god idé både at spare penge og på at spise lidt sundere. Efter et hårdt 2020, hvor Coronavirus (COVID-19) har indtaget hele verden, kigger vi muligvis ind i endnu et år med Coronavirus på dagsordenen, men også med en ulmende finanskrise, som er en af de mange senfølger af Coronavirus. Det er derfor ekstra vigtigt at passe på sine penge.
Mindre madspild er en af de mest lavt hængende frugter at tage fat i – for både klimaet og for en egen pengepung. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan en gennemsnitsfamilie nemlig spare ca. 7.000 kr om året ved at sætte skraldespanden på slankekur.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har derfor samlet en stor og nyttig guide om hvordan du sparer penge ved at få din mad til at række længere – og undgå madspild. Guiden kommer her.
Portionsberegning:
Ifølge flere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30% for meget mad i frygt for at der ikke er mad nok. Derudover er familierne ikke gode til at gemme rester, og de ryger ofte ud.
Derfor er portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med som børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole, spiser et voksent menneske ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne.
Fødevarestyrelsen har lavet anbefaler for, hvor meget en familie på fire, dvs. 2 voksne og 2 store børn, spiser til aftensmad. Kartoffel- og kød-gruppen er et samlet tal for familien. Mængdeangivelsen for grøntsager er angivet pr. person i forhold til personernes alder.
Kartofler, ris, pasta mm. for 4 personer:
1 kg kartofler
300 g rå ris, tørret pasta, tørret bulgur eller lignende.
Kød, fisk eller æg for 4 personer:
400 g kød, fisk eller æg
Grøntsager pr. person:
Børn 4-6 år: 80 g
Børn 6-10 år: 100 g
Voksne: 150-200 g
Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Men generelt spiser børn i alderen 4-10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 g. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 g. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som et voksent menneske.
kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen og Alt om kost.