Af Redaktionen   Foto:  Anders Sune Berg

Efter en pludselig afslutning på udstillingsåret 2021 og endnu en nedlukning ser vi frem mod 2022, der igen byder på anderledes, nytænkende og meget forskellige udstillingsprojekter og samarbejder.

Årets første store projekt ferniseres i februar, hvor vi præsenterer en sværvægter i dansk kunst, Finn Reinbothe. Han er kendt for at blande og sample medier og materialer i særegne værker, der unddrager sig almindelige kategoriseringer. Mange af hans arbejder består af et utal af materialer, fundne ting og undseelige genstande og er fyldt med humor og filosofiske tankespind. Flereværker er tilmed stedsspecifikke i den forstand, at de kun eksisterer i udstillingsperioden. Derefter fragmenteres de for at indgå i nye sammenhænge. Denne form for sampling, der altid har kendetegnet Reinbothes værker både teknisk og indholdsmæssigt, forstærkes i særlig grad i det aktuelle projekt. I udstillingen inddrager Reinbothe nemlig i et hidtil uset omfang selve udstillingsrummet, så grænserne mellem både de enkelte værker, mellem værk og rum, og mellem kunst og virkelighed ophæves.

Soloudstillingen med Finn Reinbothe indgår i museets udstillingsserie, der aktualiserer markante 80’er kunstneres virke i forlæn[1]gelse af den konkrete retning, som i særlig grad karakteriserer Esbjerg Kunstmuseums samling.

Sideløbende med Reinbothes soloudstilling præsenterer vi en lang række arbejder af vidt forskellige kunstnere fra netop museets samling, bl.a. Tove Storch, Tina Maria Nielsen, Jytte Høy, Anita Jørgensen og Thomas Bang. Fælles for dem er, at de alle har et slægtskab med Finn Reinbothe. Således er denne præsentation, der har fået titlen Forskydninger – mellem værk og blik, tænkt som en visuel kommentar til hans måde at arbejde på, da vi i en vis forstand låner hans blik og ser på samlingen gennem hans øjne.

I september præsenterer vi et nyt potent projekt af en anden markant skikkelse på den danske kunstscene, Thorbjørn Lausten. I et utraditionelt samarbejde med Nikolaj Kunsthal trodser vi den geografiske afstand og viser det samme værk i Esbjerg og Køben[1]havn på samme tid – på den måde får udstillingsgæsterne en identisk og dog væsensforskellig oplevelse.

I det nye total-værk DRIFT visualiserer Thorbjørn Lausten marine og atmosfæriske data fra to vidt forskellige områder: Danmarks[1]strædet og Femern Bælt. I sin praksis undersøger han, hvordan kunsten kan omsætte videnskabelige data, som ellers er utilgænge[1]lige for vores sanseapparat – denne gang er hans fokus rettet mod naturfænomener med stor betydning for Jordens klima og vores livsforhold. Således anviser han med DRIFT et helt nyt perspektiv på et højaktuelt tema, der angår os alle både personligt og politisk. De visualiserede data omsættes i udstillingssalene til store foranderlige, filmiske projektioner, der ændrer sig i takt med, at data hentes direkte ned fra Den Europæiske Rumorganisations satellitter. Og på den måde kan man stå samtidig i Esbjerg og København og sanse videnskabelige data fra fænomener, der udfolder sig her og nu i to farvande, der nok ligger langt væk, men som på hver sin måde både har stor national og international betydning.

I september ferniserer vi endnu en udstilling, der under titlen Andre dimensioner rejser spørgsmål om, hvordan kunsten kan åbne for en nysgerrig forholden sig til alt det, vi ikke kan vide noget om med sikkerhed, men kun ane. I udstillingen samles og iscenesættes værker af toneangivende kunstnere, bl.a. Jeppe Hein, Stine Deja, Sofie Bird Møller, Balder Olrik og Ferdinand Ahm Krag. De i udgangspunkt vidt forskellige værker installeres i et rumligt flow med en dunkel, næsten teatralsk lyssætning, der går direkte i sanseapparatet og forstærker oplevelsen af netop at træde ind i en anden dimension. Med udstillingen benytter vi samtidig lejligheden til at vise andre dimensioner af museets velrenommerede samling, herunder nyerhvervelser, som aldrig før har været vist.

I august lancerer vi desuden et nyt udstillingskoncept, der på tværs af landet forbinder Esbjerg med hovedstaden og museet med årets store kunstmesser. Stine Kvam præsenterer parallelt en lydskulptur på Esbjerg Kunstmuseum og en installation i København.

Hun lejer et passende lokale til lejligheden, så præsentationen fungerer som en pop-up-udstilling i anledning af de to årligt tilbagevendende internationale kunstmesser CHART og Enter Art Fair. På den måde bliver Esbjerg en satellit til København og København en satellit til Esbjerg.

Fælles for værkerne de forskellige steder er, at de undersøger menneskers afkodningsmekanismer – det behov, vi har for at skabe mening og sammenhæng i alt, vi møder.

Den 2. november, på De dødes dag, indvies Esbjergs årligt tilbagevendende Håbeperiode. Den blev indstiftet i 2001 af inter[1]mediakunstneren Eric Andersen i samarbejde med museet og fokuserer hvert år på udveksling og formulering af håb. Også 2022 vil Andersen gennem en overraskende kunstnerisk intervention hylde håbet på uventede måder