Tekst og foto Ebbe Salomonsen

Hvorfor skal syrerne sendes hjem nu – når der ikke er tryghed?

200 mennesker var mødt frem foran Varde Rådhus forleden eftermiddag for at demonstrere mod hjemsendelsen af mennesker fra Syrien inden der er trygge forhold i landet.

Der var taler af Ammar Sio der er køkkenchef på Ho Fritidscenter der fortalte at han gerne ville tilbage til Syrien, men der er ikke tryghed endnu og mange af de hjemsendte vil blive arresteret så snart de kommer til Syrien.

Demonstrationen var arrangeret af SF – Varde sammen med Kristen Demokraterne, Enhedslisten og De Radikale.  Der var Musikalske indslag fra Enhedslisten og den lokale musiker Bjarke Nørgaard.

På samme tid var der demonstrationer i hele Danmark.

Tusindvis af danskere viser deres utilfredshed med regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge. Demonstrationer i 25 byer, hvor det fælles opråb lyder: Stop planerne om hjemsendelser straks og giv en værdig beskyttelse til alle syrere.