Af Redaktionen Foto: Graham Maclndoe

Heartland kan nu offentliggøre første musiknavn på programmet, når festivalen vender tilbage i 2021 på Egeskov Slot fra den 27. – 29. maj. Indie-rock bandet The National, som skulle have spillet på dette års festival, optræder i stedet på festivalen i 2021.

Selvom Heartland ikke finder sted på Egeskov Slot i år, inviterer festivalen til Heartland @ Home den 30. og 31. maj 2020 med blandt andet online live Music-koncerter og Food-workshop.


The National
I 2001 udgav bandet det selvbetitlede debutalbum, der placerede The National i krydsfeltet mellem indierock, traditionel amerikansk rock og country. Det var dog det anmelderroste album Boxer fra 2007, som gav bandet sit helt store gennembrud og allerede i den første uge efter udgivelsen strøg albummet ind på den amerikanske Billboard 200-hitliste.

The National har siden markeret sig med flere perler som I Need My Girl, Afraid of Everyone og Fake Empire og i 2017 modtog bandet, der består af Matt Berninger samt Dessner- og Devendorf-brødrene, en Grammy for albummet Sleep Well Beast for Bedste Alternative Musikalbum. I 2019 fulgte bandet op på det succesrige album med udgivelsen I Am Easy to Find, hvor de bl.a. samarbejdede med singer-songwriter Sharon Van Etten, irske Lisa Hannigan og den mangeårige David Bowie-bassist Gail Ann Dorsey.

The National har siden markeret sig med flere perler som I Need My Girl, Afraid of Everyone og Fake Empire©2018 Graham MacIndoe

Oplev Heartland @ Home
Til dem som allerede havde reserveret den sidste weekend i maj til Heartland eller som ærgrer sig over at skulle undvære festivaler i år, har Heartland sammensat sit bud på, hvordan man skaber sin egen festivaloplevelse derhjemme i weekenden d. 30. og 31. maj 2020.

Oplev blandt andet online live-koncerter og mad-workshops, få leveret Heartland-vin og øl direkte til døren eller start samtalen om, hvordan man skaber mening med en helt ny Heartland Talk Podcast.

Prxjects Stage @ Home
De seneste år har Prxjects Stage på Heartland vist masser af spændende unge danske artister og i år bliver scenen virtuel med fem onlinekoncerter i de dage, hvor den fynske

festival skulle have foregået. Konceptet hedder Prxjects Stage @ Home, hvor du kan opleve Lord Siva, Takykardia feat. Selma Judith, Selina Gin, School of X og Awinbeh.

Talk @ Home
For at starte den gode samtale derhjemme har Heartland inviteret to af Danmarks mest begavede hoveder ind til årets eneste Heartland Talk. Lyt til Svend Brinkmann og Jeanette Varberg, når de sammen taler om, hvordan vi mennesker skaber mening.

Food @ Home
Ingen Heartland uden mad og drikke. Derfor kan du sammen med kokken Frederik Bille Brahe lave mad, når han live guider dig online til at lave sommermad og du kan lære at bage surdejsboller med bager Jesper Gøtz. Hertil kan du også få leveret en Heartland øl-, vin- eller ciderkasse derhjemme.

Læs meget mere om hele programmet, der også omfatter Bring-home blomster fra Egeskov Slot og musiklister du kan danse til her.

Billetsalget til Heartland 2021 åbner i sensommeren. Men har du købt en billet til Heartland 2020 kan du få pengene retur frem til d. 1. juni – ellers er din billet automatisk gældende til 2021. Læs mere her