Tekst og foto: Ebbe Salomonsen
The Savage Rose har for længst rundet 50-års jubilæum på den danske musikscene, men det kunne ikke høres søndag aften hvor Tobakkens rum gav publikum en oplevelse hvor fred og kærlighed var i centrum og hvor kærligheden til The Savage Rose stod skrevet i luften.
Spørgsmålet er, kan dette orkester stadig levere – og de kunne levere og bakkede i den grad op omkring Annisette som måske har en pagt elementer når hun sender hver en tone ud i verden. Når hun giver los og åbner for de følelsesmæssige sluser, skælver jorden og hjælper hende frem til den klang, der er så meget større end et enkelt menneskes forgængelige krop. Når hun kaster sig ud fra en klippe i en halsbrækkende musikalsk manøvre, bærer vinden hende. Og selv når hun presser sin stemme længst ud i de allermest skrøbelige knirkelyde, synger verdenshavene med som et brusende, indfølende kor.
Der blev gravet dybt i bagkataloget og det lidt ældre publikum fik en række musikalske oplevelser i form af ”lille Molankolina”, ”Byen Vågner”, ”Sangen til Livet” og ”Kringsatt av Fiender” skrevet af Nordahl Griegs i 1936 til ungdommen som reaktion på den stigende fascisme og nazisme.
Siden orkesterets start i 1967, har The Savage Rose både fysisk og musikalsk været på en rejse gennem mange af verdens lande. De har spillet koncerter i krigshærgede flygtninge – lejre i Mellemøsten og til støtteevents for strejkende arbejder og undertrykte folk rundt om i verden.
