Tekst og fotos af Camilla Uth

Der er garn og tilbehør til håndarbejde fra gulv til loft hos @Flittiglise i Torvegade, og hvad der før var kendt som en lille hyggelig håndarbejde butik, er der nu blevet tilført adskillige ekstra kvadratmeter, så der bliver plads til endnu mere garn.

Er der nogen, der ved noget om garn, så er det Karin Hørkilde, som også er indehaver af @Flittiglise, og det har hun været siden 2016. Karin er udover at være meget engageret omkring arbejdet i sin butik også den stolte indehaver af ikke mindre end 6 spinderokker og 3 kartemaskiner. – Jeg er nok lidt en nørd, men det er jo sådan, at der ikke er to maskiner/redskaber der er ens, en er god til en ting og andre til noget andet, og så har man jo generelt bare sine favoritter, fortæller hun og fortsætter – Jeg var på højskole i Nimtofte i 1995, her lærte jeg at spinde uld, det blev hurtigt en stor interesse hos mig, og nu spinder og karter jeg alle former for uld derhjemme, fortæller hun, og fortsætter- Det er ikke bare et job jeg har her, det er en livsstil!

Der hersker ingen tvivl om at Livsstilen er allestedsnærværende i butikken, alle medarbejdere er dedikerede håndarbejdsentusiaster, og de er derved godt klædt på til at råde og vejlede butikkens mange kunder. – Vi sælger også håndarbejdsbøger og vi har lavet en lille hyggekrog med stole, hvor man kan få råd, vejledning og ikke mindst strikke hjælp, fortæller Karin glad og smilende. Glæden ved at være midt imellem de ting, der står hendes hjerte nær, skinner tydeligt igennem. – det er dejligt med mere plads, og da det lille galleri inde ved siden af lukkede, så slog jeg til, for det var en enestående chance for at få mere plads og derved give vores kunder et større overblik, siger Karin og fortsætter smilende- Jeg har bestilt nye kvaliteter hjem, blandt andet lækkert uldgarn fra Rauma, samt lækkert færørsk uldgarn fra Navia, som også har 20. års jubilæum, hvorfor de giver alle vores kunder mulighed for at købe deres garn til 20 kr. pr. nøgle, der vil også være gode tilbud på meget af butikken, når vi d. 23. marts holder udvidelsesfest, afslutter hun.

I forbindelse med udvidelsesfesten d. 23. marts, vil der blive sat borde og stole op i de nye lokaler, her kan man sidde og hygge sig med at strikke og nyde en kop kaffe med kage til, dog vil denne strikkecafé ikke være at finde efterfølgende, for det er garnet og alle de andre skønne ting, der er i højsædet.

Det er også muligt at købe håndstrikkede modeller i butikken, disse er strikket af kvalitetsgarn, og der er virkelig mange flotte ting at vælge imellem. Karin har en gejst som få, at høre hende tale sig varm omkring garn, råuld og forskellige kvaliteter, er en sand fornøjelse, derudover er det en fryd a se de mange skønne farver af alle slags garn, der ligger i sirlige bundter på butikkens hylder både i den nye og gamle afdeling af butikken.