Af Redaktionen

Økologisk hyldeblomstdrik i glasflasker fra Bornholms mosteri kaldes tilbage på grund af gæring og skimmelvækst.

Ifølge Fødevarestyrelsen, betyder gæringen at hyldeblomstdrikken er uegnet til at drikke, det drejer sig om flasker med 600 milliliter.

Hyldeblomstdrikken er solgt i Rema 1000 og på hjemmesiden wineboutique.dk, samt en række udvalgte jyske butikker.

Herunder Meny i Langenæs, Salling i Aarhus, Supermarked i Lalandia Billund, Kvickly i Veri Centret, Løvbjerg i Overlund Viborg og Lokal Brugsen i Bønnerup.

‘Forbrugerne rådes til at levere hyldeblomstdrikken tilbage til butikken, hvor den er købt eller at kassere den,’ skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.