Tekst og Foto: Ebbe Salomonsen
Niels Kongsbak kan fredag den 1. maj fejre 25 års jubilæum som kunstmaler.
I skyggen af en virusepidemi fejrer Niels Kongsbak sit jubilæum ved at holde åbent i galleriet i Kongensgade 100, men der er ingen jubilæumsudstilling, og der er heller ikke plads til mange mennesker i lokalet, når afstandskravet skal overholdes.
Niels er en Esbjerg dreng, der er født i Tønder i juni 1952, hvor familien boede da hans far havde fået arbejde, men det blev kun til tre måneder. Hans mor fortalte senere, at baggrunden var, at hun ikke forstod det sønderjyske, og at hun savnede familien i Esbjerg. Familien betød meget og kontakten til bedsteforældrene havde en særlig betydning.
De boede først i Norgesgade, og der blev senere bygget et hus på Mettesvej. Hans far blev selvstændig som kølemontør og hans mor var ansat i skobutikken, Ørnen, i Kongensgade. Hans farfar, Niels Kongsbak, havde en virksomhed på Esbjerg Havn, hvor han solgte Randers Reb, og der var et ganske særligt bånd mellem de to generationer. Farfar var meget stolt af, at Niels Kongsbak var opkaldt efter ham.
Boldesager Skole blev starten på en længere studietid, der kom til at bryde traditionen i familien, idet der ikke var tradition for at blive student fra Esbjerg Statsskole og læse videre på universitet.
Niels havde flere uddannelser i tankerne, men det blev jura, han valgte. Det var det, han syntes var spændende at bruge sin tid på, og nu blev det Århus, der kom til at danne rammen for de næste år. En by hvor der skete mange ting i perioden 1973-1979.
Det blev ikke til en ansættelse i det jyske, men derimod København, hvor Frederiksberg og Ledøje-Smørum Kommuner, kom til at danne rammen for hans familie. Der var mange muligheder på den kommunale arbejdsplads, hvor hans organisatoriske evner, som han havde fået i sin tid som spejder, kunne komme til udtryk gennem planlægning og arrangering af de mange aktiviteter. I hele hans barndom havde naturen og hans kreativitet en stor plads i hans dagligdag.
Med inspiration fra Picasso havde han dekoreret en ben knogle, som stadig har sin plads i galleriet. Knoglen var hans første virkelige lille værk.
Han har altid brugt sine hænder og hjalp også til i faderens virksomhed, når der var tid til det. Niels var med til at få en kunstforening op at stå i kommunerne, og det var en spændende måde at få indsigt og forståelse for kunst, og det bedste var, at der var gode muligheder for, at få lov til at gennemføre kreative tiltag. Her fik Niels oplevelsen af, at kunst er med til at give mennesker ro, men også at udfordre og påvirke.
I 15 år var han ansat som jurist i kommunalt regi – en spændende tid – men en skilsmisse i 1992 betød en radikal ændring af hans tilværelse. I de næste ca. 2,5 år gennemførte han nogle aftenskolekurser og fandt her ud af, at hans evner kunne bruges til at skabe en ny tilværelse, uden sikkerhedsnet. Han blev herefter selvstændig kunstmaler den 1. maj 1995.
Maleriet blev brugt som en form for terapi, der gav en forståelse af ham selv, og er således udtrykket, der kommer fra alle de mange oplevelser, han havde med sig.
Rørholmsgade i København blev byens kunstnergade, og her havde han slået sig ned i en bolig. Det skulle vise sig, at det var det rigtige tidspunkt. Med lidt held og godt arbejde skabte Niels sig en interessekreds, hvor der var muligheder for at sælge oplevelser i form af malerier.
I 2004 blev der taget en beslutning som skulle flytte ham fra øst til vest – han ville tilbage til Esbjerg. Han savnede den rå natur og vestkystens dna – vildskaben og virkelysten – som i den grad kendetegner byen. Hjerting blev i 2005 stedet, hvor han slog sig ned sammen med Iben.
Fiskerihavnsgade blev adressen for det første galleri, herefter Klikers Plads, Strandbygade og Kongensgade, hvor man finder det hyggelige galleri i dag.
Rørholmsgade blev bevaret fordi der stadig var en kundekreds, der skulle serviceres en gang om måneden frem til 2019, hvor han nu koncerterer sig 100% om galleriet i Kongensgade.
Efter en tid i Esbjerg blev han medlem af Blå Døre – en Kunstner Sammenslutning, der startede i 2003 i Esbjerg, og som i dag er en fast tradition, hvor kunstnerne har åbent på deres adresser. I 2012 blev der præsenteret en Kunst Runde, som havde til formål at danne et forum, hvor kunstnere kan åbne deres gallerier på deres adresser og her præsentere deres kunst. Kunstrunden er en del af Tønder, Esbjerg, Fanø, Vejen og Varde kommunes kultur tilbud, og er en del af et samlet turist tilbud for Sydvest Jylland, der kræver en del administration – også af politiske kontakter.
Niels har på flere måder gjort opmærksom på hans interesse for kulturtilbud og er med i Teater og Musikhusvennerne.
I 2015 blev Niels ”Årets Esbjergenser”, som for ham er en stor tillidserklæring.
På det store spørgsmål ”Hvad er kunst for dig?”, blev der meget stille og efter en meget lang tænkepause, kom svaret: ”Den meget korte udgave er ALT det, der rører mig, for det er et stort spørgsmål, som rummer så mange ting og som er en del af vores liv og tilværelse.”
I denne lidt filosofiske snak om de store spørgsmål, der har med vores liv at gøre, var vi tæt på det, som sker når han står og maler og ser hvad der sker og spørger sig selv ”hvor kom det fra” og kan ikke sætte ord på det. Lidt mere konkret er spørgsmålet ”Hvad er god kunst for dig”?. Her var Niels noget hurtigere til at svare: ”Det der gør indtryk og påvirker”, og her er han på hjemmebane. At se meget kunst eller lytte til meget forskelligt musik, skærper ens sanser og gør det muligt at finde frem til det, der behager og som giver ro, noget vi kan acceptere.
”Hvem er dine ynglings kunstnere?”. Her var der en del tøven: ”Der er så mange som har sat deres indtryk, men et bud er Per Kirkeby, Picasso og Oluf Høst. Det er deres farvevalg, der er det vigtigste. Den inspiration er en del af forståelsen af, hvad farver kan bruges til.”
Niels har selv meget kunst på væggene fra mange forskellige kunstnere, der både er købt og noget er byttet med andre kunstnere, men også keramik har han meget stående af, da han er fascineret af det. Der er også en del grafik, især sort/hvidt.
Når han prissætter et af sine malerier er det meget materielt “kvadratmeter prisen” og tryk til en fast pris. Det syntes han er “rimeligt og en fornuftig måde at gøre det på.”
Der har været en interesse for at spille golf, men det tager for meget tid, så det bliver ikke til ret meget, og derfor er det blevet til bøger af de store forfattere, Thomas Mann og Albert Camus og andre, der har fået nobelprisen i litteratur. Derudover er der en del PC-arbejde i forbindelse med de aktiviteter, som Niels er en del af.
Naturen og kulturtilbuddene bliver også brugt flittigt sammen med Iben.
Fremtiden ligger der, omend der kan blive nogle bump. Men disse bump er med til at se fremad og tage de udfordringer, der må komme – også selv om det ikke lige var planen, slutter den glade jubilar.
Fra KomEsbjerg ønsker vi dig også et stort til lykke med de 25 års jubilæum!
[smartslider3 slider=98]