Af Lene Memborg

I dag er der åbent landbrug på en masse gårde i hele landet, og her giver landmændene et indblik i deres liv på landbrugene.

For hvordan er det nu lige, man malker en ko? Kunne du tænke dig at komme på tur i en frugtplantage? Og har du lyst til at lære meget mere om landbruget? Så frem med overtøjet, så du og din familie kan komme ud og deltage i landbrugenes åbent hus.

Rundt om i Syd- og Sønderjylland inviterer en lang række landmænd besøgende indenfor og udenfor. De vil gerne give en lille rundvisning, mens de fortæller om livet på landbrugene og herved kan du blive meget klogere på, hvad det vil sige at holde et landbrug kørende.

Hvert år deltager cirka 90.000 danskere i åbent landbrug, og har du lyst til at komme ud i den friske natur i morgen, kan du få hele overblikket over søndagens åbne gårde lige her: aabentlandbrug.dk  Men du kan blandt andet opleve kalve og køer hos Højlund Agro, Kibsgårdsvej 11, 6715 Esbjerg N