Af Sabina Schmidt
Efteråret har holdt sit indtog over Danmark og det er blevet tydelig koldere. Er det også begyndt at være koldt i din bolig? Læs, hvad du nemt kan gøre for at få din bolig til at føles varmere.
Flyt sofaen væk fra radiatoren.
Hvis din sofa eller andre store møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Der bør være en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.
Supplér med varme fra en el radiator.
Når temperaturen falder meget drastisk, kan det være svært at opretholde en god temperatur. Dérfor kan du evt. supplere med varmen fra en el radiator.
Brug et tæppe, tykke sokker eller varme sutsko.
Hvis du fryser om fødderne, kan det føles meget koldere end det i virkeligheden er.
Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt
Når det er rigtig koldt – så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft derfor ud med gennemtræk 2-3 minutter fem gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter to-tre gange om dagen. Husk at slukke for varmen imens.
Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.