Af Sabina Schmidt

Luftfartsbranchen er så godt som næsten gået i stå. Mange forudser, at de billige billetter, som før corona pandemien næsten oversvømmede markedet, er en saga blot.

Men de selskaber, der stadig flyver, er allerede begyndt at se på, hvordan de nu kan tjene flere penge på deres rejsende kunder.

Det britiske lavprisselskab Easy Jet har nu indført dyrere billetter for de passagerer, som vil have plads til håndbagage i de aflukket skabsrum, der er over hovedet på dem i kabinen.

Easy Jet oplyser, at den nye bagagepolitik træder i kraft 10. februar 2021. Det har fået rigtige mange til tasterne på de sociale medier.

De passagerer, som ikke ønsker at købe de dyrere billetter, får kun lov til at medbringe en lille taske, der kan være under deres sæde, skriver BBC.

Forklaringen fra Easy Jet er, at det hele vil fremme punktligheden.

Men nogle har allerede reageret med forfærdelse på Twitter. Her kalder en beslutningen for ‘en absolut forfærdelig ting’, mens en anden beskylder selskabet for at ændre på betingelserne, efter man har købt billetten.

I dag siger reglerne, at man kan flyve med håndbagage, der ikke overgår målene 56 x 45 x 25 cm.

Men under de nye regler skal passagererne købe en dyrere billet for at få håndbagagen med om bord. Ekstraprisen går fra 66 kroner for de billigste til 247 kroner for de længste rejser.

I november fik Easy Jet sit første årlige tab i selskabets 25-årige historie. De regner kun med at flyve med 20 procents kapacitet et godt stykke ind i det nye år.