Af Sabina Schmidt

Det nyeste tiltag, en TeeBox er næsten klar til brug hos Breinholtgård Golfklub
TeeBoxen er en golfsimulator, der gør det muligt at holde sit sving ved lige og øge aktiviteten i klubben henover vinteren samt deltage i forskellige præmieturneringer, hele året rundt.
Med flere end 60 baner i systemet, har man rig mulighed for at spille på nogle af verdens flotteste baner som Paris International G.C., St. Andrews i Skotland og Valderrama på den spanske solkyst
Træd ind i et univers af golfoplevelser, hvor Klubber i Klubben kan spille deres turnering videre om vinteren, alle golfere kan spille 18 huller på store internationale baner, samt holde det sociale ved lige på regnvejrsdage og i de kolde måneder. TeeBoxen er velindrettet og komfortabelt lounge-område samt det nyeste udstyr fra TrackMan (golfsimulatoren).
Breinholtgård Golfklub og TeeBox inviterer til åbningsweekend d.28-29. november fra klokken 10:00 til ud på eftermiddagen, der vil være god afstand, sprit og masker, ligesom der kun må være maximalt 8 personer i TeeBoxen ad gangen.